Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Aspiranter på 20 kilometer march med rygsæk under SSR Testweekend. (Foto: SSR)

Søg optagelse i SSR nu

Hvis du vil være en del af Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni, så skal du søge optagelse nu.

20-09-2016
Af Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland

Hjemmeværnet gennemfører optagelsesforløb til Hjemmeværnets Særlige Støtte og Rekognosceringskompagni, i daglig tale SSR, i perioden september-november 2016.
SSR er Hjemmeværnets nationale specialstyrke og støtter løsningen af forsvarets nationale og internationale opgaver. Det stiller store krav til den enkelte soldat. 

Første nåleøje for at komme ind i SSR er Testweekenden i den kommende weekend fredag den 23. september til søndag den 25. september, hvor anspiranterne blandt andet skal gennemfører følgende opgaver:
· 20 kilometer march med 25 kilo rygsæk/belastning (gennemføres to gang indenfor det første døgn).
· 12 minutters løb i kampuniform og støvler.
· Militær Fysisk Test (MFT) – C til niveau II.
· Orienteringsmarch i Dagslys.
· Orienteringsmarch i Mørke.
· Samarbejdsøvelser og stress-test.
· Svømning, minimum 300 meter, samt 15 meter under vandet.
· Skriftlig orienteringsprøve.anspiranterne blandt andet skal gennemfører følgende opgaver:
Læs mere om kravene på SSR Testweekend 

Forudsætningerne for at søge optagelse i SSR er Hærhjemmeværnets Lovpligtige uddannelse (LPU 1-4) eller Hærens Basisuddannelse (HBU), og at man er optaget i Hjemmeværnet. Tjenestegørende personel i Forsvaret kan ligeledes deltage med henblik på at gøre frivillig tjeneste ved SSR ved siden af havende tjeneste.
Hvis du kan honorere ovennævnte krav, og har mod på at prøve kræfter med udfordringerne på Testweekenden, så skal du STRAKS kontakte SSR på telefon 70 22 65 04 eller ssr@hjv.dk, og samtidig sende kontaktoplysninger via denne kontaktformular.
 Det videre optagelsesforløb
Optagelsesforløbet til SSR gennemføres således i efteråret 2016:
23 – 25 september: Testweekend
06 – 09 oktober: Modul 1.
20 - 23 oktober: Modul 2.
03 – 06 November: Modul 3.
20 – 27. november: Patruljeugen.
 
Hvis du tidligere har gennemført SSR Testweekend tilfredsstillende kan du starte direkte på Modul 1. Kontakt da ligeledes SSR hurtigst muligt.
 Hvad er SSR?
Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni er specialuddannet i indhentning af informationer under vanskelige taktiske forhold og støtter løsningen af forsvarets nationale og internationale opgaver. 
 
Som Hjemmeværnets nationale specialstyrke skal SSR bl.a. kunne støtte Forsvaret med patruljer og stabspersonel - også internationalt.  
 
Hvis du har viljen og styrken til at gennemføre optagelsesforløbet til SSR, får du til gengæld udfordringer og oplevelser, du kun finder få andre steder i Forsvaret. 
 
 Alle henvendelser udover ovennævnte ansøgning om optagelse, bedes rettet til chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland; Major Kenneth S. Myrup; Tlf.: 41 72 97 01; mail; HDNSJ-CH@mil.dk

Hvis du vil vide mere

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring