Topbanner

Hjemmeværnskompagni Ulvsund


Er du interesseret i, at vedligeholde eller erhverve soldaterfærdigheder,
vil du have muligheden for, at komme på skydebanen ca. en gang om måneden? Brænder du for førstehjælp eller er du en af dem som gerne vil kæmpe dig igennem en snestorm i vores sneberedskab?
 

Hvis svaret er JA, er Hjemmeværnskompagni ULVSUND det rigtige sted. 

ULVSUND er et bevogtningskompagni, der dækker området i Sydsjælland og Møn. Vi har høje ambitioner og vores soldater har travlt med, at løse opgaver store som små, fx:

·        Sneberedskab - så ambulancer og hjemmehjælpere kan nå frem.

·        Løse store og små opgaver efter fx stormen Bodil.

·        Bidrage med soldater til udsendelse på internationale missioner

 ·        Støtte det øvrige forsvar med bl.a. uddannelse af forsvarets soldater. 

ULVSUND har forskellige aktivitetsniveauer, så der er også plads til dig med en travl hverdag. 

Vi har en kommandodeling med en kommandogruppe, der sørger for at holde forbindelsen mellem forskellige enheder samt en forplejningsgruppe der sørger for, at der er god varm mad på øvelser, uddannelser og andre aktiviteter. 

Vi har 2 bevogtningsdelinger, hvor soldaterne i den grad kan udfolde sig ved fx at gennemføre skarp vagttjeneste, taktiske øvelser, fylde sandsække og holde enkelmandsfærdighederne ved lige. Hvis du har ønske om, at blive befalingsmand eller officer, er bevogtningsdelingen det rigtige sted at begynde. 

ULVSUND er åben for alle der kan optages i Hjemmeværnet. Hvis du vil høre nærmere, kan du kontakte vores Rekrutteringsofficer, Hans Anker på tlf.nr.: 23287319.

 
​​​
 

 OE Nyheder

 
 

 Indholdsredigering

 
 

 Enhedsoversigt

 
 

 Kortoversigt

 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7245 2000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224