• ​Hanne har gennemført 3-4, selv med et skadet knæ fortsatte hun, en rigtig fighter vi har fået her. Stort tillykke! Hanne er nu færdig med den lovpligtige uddannelse, hun er nu "fuldt" ud HJV soldat.
  
• Inge var på sidste weekend af LPU 3, hvor hun rigtig kom ud i felten og prøve sig selv af. Nu kun LPU 4 tilbage for hende. ​​
• Der udover kan det oplyses vi har 12 ansøgere på vej igennem. 

 

 

Uddannelses nyt: 

• Håndgranat omskoling (inviteret af kongeåen)
  
• Førstehjælp for børn og unge. 
• Bo har gennemført Sygehjælperkursus. 

Bowling:

2. Deling / PO indsættelser:

• Kurt Hansen - 40 år

 

• ​​Søren Hald - 50 År
• Læs også: Et stor hjemmeværns hjerte banker i denne mand.

 

• Kent O. Madsen - Hjemmeværnets Fortjensttegn

 

Her under kan læses hvorfor Kent har fået denne fornemme medalje:

Hermed indstiller jeg - Manr 255070 NK/UAFD OS Kent Oelenshlæger Madsen til fortjensttegn. Kent O. Madsen har ydet en ekstra ordinært stor indsats i at holde liv i HVK Vejen inden jeg overtog kompagniet d 1 august 2015. Kent har gennem mange år arbejdet for kompagniet – han har sat oppe om natten og lavet kompagni blad – lavet uddannelser for hans deling han havde på det tidpunkt. Og tidligt op næste morgen for at passe sit civile job for at gå til HJV aftenen efter. Han tænker hele tiden HJV. Kent er meget vellidt af alle i kompagniet – han kaster sig gerne ud i nye udfordringer og løfter dem hver gang til bravur. Han har tegnet en hel del af de kompagnimærker der rundt i de syd og sønderjyske kompagnier og har ikke kun givet sit arbejde til Vejen men mange andre ved at hjælpe dem med at få et nyt mærke som jeg ved at mange sætter stor pris på ved ham. Oven i hans HJV har han stor betydning i andre frivillige foreninger i kompagni området. Kent er nysgerrig og elsker vores hjv. Kent gør meget for at motivere kompagniets medlemmer til at deltage i de aktiviteter der foregår både i kompagniet og ved HDSSJ. I forbindelse med hvervning gør han også en stor indsats ved altid at være positiv omkring det at være medlem i hjemmeværnet. Han viser altid at være korrekt påklædt, med til at vise et meget positiv billede af hjemmeværnet. Han har gennem flere år arbejdet som ROF og er derved stor medvirkende til at vi får nye medlemmer. Kent er en go hjemmeværns kammerat for mange af os.

5. Maj

Kransenedlæggelse ved gravene for 2 modstandsfolk i Grønvangskoven ved Vejen idrætscenter.

Starten på en ny tradition i HVK Vejen, en vi kan være rigtigt stolte af. 20 Soldater gik indmarch. Samt havde vi lånt Olav til at være Fane kommandør. 

Asbjørn havde forberedt en meget fin tale, som fangede essensen​ i hvorfor vi stadig skal hædre disse folk - samt befrielsen.​

Mine damer og herrer

Da frihedsbudskabet lød fra BBC i London den 4. maj 1945 kl. 20.36, samlede det danske folk sig i et fællesskab, en fest og en begejstring, som er det største og stærkeste, Danmark oplevede i det sidste århundrede.

Men glæden over befrielsen blev for mange også blandet med en sorg over de mange, som betalte med deres liv i kampen mod nazisterne. Og en vrede over de ufattelige forbrydelser og lidelser, som nazisterne havde udsat Europa for.

Et sted i Danmark kan det synes særlig svært at festligholde befrielsen i disse dage. For Bornholm var krigen ikke slut. 7. og 8. maj 1945 blev Rønne og Nexø ramt af krigens gru under et sovjetisk bombardement. 9 døde og et stort antal bornholmere mistede deres hjem. For Bornholm sluttede krigen først endeligt den 5. april 1946.

Her i området blev danske frihedskæmpere henrettet i koldt blod af tyskerne. Her i Grønvang ligger gravene for 2 unge mennesker, der måtte lade livet i kampen mod besættelsesmagten.

Jeg har ikke selv oplevet besættelsen og befrielsen. Men jeg bliver dybt bevæget over at stå ved disse grave. Det er overvældende at tænke på deres skæbner, der skjuler sig bag navnene på gravstenen. 
Og bag begge navne står et menneske, som traf et valg. Båret af en dyb overbevisning om, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.

Nazismen var en så ond og gennemført forbryderisk ideologi, at den måtte bekæmpes. Men langt ind i krigen var nazisterne så stærke, at modstand kunne synes nytteløs.

Heldigvis var der nogle, som gjorde aktiv modstand. De spurgte ikke om, hvad der kunne nytte. Men om, hvad der var sandt. De nøjedes ikke med at hytte sig. De handlede. De gav deres liv for vores frihed.

Det danske folk skylder en stor tak og respekt til disse frihedskæmper. De reddede Danmarks ære. Og de sikrede det danske folks selvrespekt.

Danske modstandsfolk var en blandet flok. Der var tale om alle slags mennesker – høj som lav, unge rebeller såvel som gode og solide borgere. Stort set alle professioner var repræsenterede.

Nogle danskere valgte at kæmpe på allieret side på landjorden og i luften. En af de kendteste var Anders Lassen. Han faldt som bekendt, da han egenhændigt angreb en maskingeværrede i Italien. Mindre kendt er måske, at han faktisk startede som krigssejler. Ved nyheden om den tyske besættelse tvang han sammen med de øvrige ombordværende sit skib i land i Sydafrika. Herfra tog han til Storbritannien og meldte sig til de engelske specialstyrker.

Det kan være tungt at tænke på. Værre er, at vi i dag ved, at danske myndigheder i nogle tilfælde var medvirkende til at udvise folk til lidelse og død i koncentrationslejrene. Det var personer, der søgte tilflugt her i landet fra de nazistiske forfølgelser af det jødiske folk. Danske myndigheder udleverede disse mennesker til nazisterne.

Også andre, uskyldige mennesker blev med danske myndigheders aktive medvirken overladt til en uvis skæbne i det nazistiske regimes hænder. Der er tale om skamfulde begivenheder. En plet på Danmarks i øvrigt gode omdømme i denne sammenhæng.
En undskyldning kan ikke gøre historien om. Men den kan tjene til at erkende historiske fejltagelser. Så nuværende og kommende generationer forhåbentlig undgår lignende fejl i fremtiden.

I aften må vi ikke glemme, at Danmark blev frit, fordi millionvis af allierede soldater kæmpede mod nazisterne. Et besøg på krigskirkegårdene i Normandiet er et bevægende vidnesbyrd om de ofre, som unge amerikanere, englændere, canadiere – ja, unge fra hele verden – gav i kampen mod nazismen og for friheden.

I Danmark vil vi aldrig glemme de allierede flyvere, som forsynede den danske modstandsbevægelse med våben og gav det danske folk håb. Og vi vil aldrig glemme de britiske soldater, der kom til Danmark som befriere den 5. maj 1945.
I 1996 havde jeg besøg af en af disse flyvere – Co Pilot 2 Lt Israel Manuel Barron fra 801st/492nd Bomb Group USAAF hvor jeg i dag er Dansk repræsentant - Barron er netop her i november måned gået bort i en alder af 96 år – jeg husker hans ord til mig da jeg sagde ” for mig var han en helt”. Ser du Asbjørn – jeg er ikke en helt – jeg er et ganske almindeligt menneske som bare gerne ville hjælpe jer i Europa -
Barron var på den første våben nedkastning natten mellem 6-7 maj 1944 som amerikanerne havde over Danmark ved Rugaard på Fyn – desværre blev hans fly skudt ned i nærheden af Skjern af en tysk natjager. Da han var her i 1996 rejste vi rundt og genså de steder som han var da han blev taget af tysken. Vi besøgte også bla gravlunden i Esbjerg. Hvor han var meget bevæget over at se de mange der ligger begravet der.
Barron sagde til mig da vi besøgte et sted hvor der ligger begravet danske modstandsfolk ” Den offer vilje disse mennesker gjorde og hvor de betalte deres højeste pris må i aldrig glemme i Danmark – Lov mig det ”
Det ord holder jeg og vil altid minde og ære de dansker der gik op imod vores besættelsesmagt.
Derfor er vi også samlet her i dag for at mindes Hans Thorkild Hansen & Peter Kornelius Madsen.
Lad os alle bukke hovederne for at netop disse to gik op imod vores besættere og betalte den højeste pris de kunne give. Lad os ære dem ved hvert år at samles ved deres grav og give dem den respekt de fortjener.
D 16 April 1945 blev de begge dræbt af tyskerne i et forsøg på at undslippe en patrulje – 18 dage før befrielsen – en befrielse de aldrig kunne være en del af – derfor er det også yderst vigtigt vi viser dem respekt her ved deres grav.

Æret være deres minde.
Slumrer sødt i Slesvigs jord!
dyrekøbt den blev ved eder netop sejren.
Ensomt - thi de brustne blik
ingen kærlig hånd har lukket,
ingen ven jert håndtryk fik,
ingen hørte afskedssukket.
Men for Danmark sukket lød,
for dets fremtid, for dets lykke,
hvil da sødt i jordens skød,
hvil da sødt i gravens skygge
-

Vores frihed var dem mere dyrebar end deres eget liv. Deres ofre har ikke været forgæves, og vi bøjer hovedet i taknemlighed

Det kan siges kort og med et ord – TAK

​​