Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Besøg af Den Kommitterede for Hjemmeværnet

Søren Espersen, Den Kommitterede for Hjemmeværnet, har besøgt Hjemmeværnsskolen, hvor han blev vist rundt på skolen og deltog i debat med kursisterne på chefkurset.

23-04-2018
​Af Tina S. Madsen, HVS

Lørdag den 21. april havde Hjemmeværnsskolen (HVS) besøg af Søren Espersen, Den Kommitterede for Hjemmeværnet (DKH). Efter sin og forsvarsministerens kronik angående udvikling i Hjemmeværnet, var det meget oplagt at DKH besøger Hjemmeværnsskolen, da netop Hjemmeværnsskolen har en central rolle i udviklingen af Hjemmeværnet.

Besøg på kurser
DKH blev vist rundt på de forskellige kurser. Den pågældende weekend blev der afholdt chefkursus, ledelseskursus 1 på engelsk, ledelseskursus 2 og sygehjælperkursus.
I halvanden time fik kursisterne på chefkurset lejlighed til at snakke med, og stille spørgsmål til Søren Espersen. Her blev der blandt andet drøftet hvervning til Hjemmeværnet blandt de værnepligtige, forståelse fra arbejdsgivers side, når man skal på opgave for Hjemmeværnet, og muligheden for at gøre Hjemmeværnet mere synligt.

Hjemmeværnets image
På chefkurset gav Søren Espersen udtryk for, at han synes, at der er kommet en mere positiv omtale af Hjemmeværnet blandt politikere, og at denne kursforandring har medført at det er slået fast at Hjemmeværnet er en del af en militær organisation. Dette understreges også i det nye forsvarsforlig, hvor Hjemmeværnet ses som en militær ressource.
Det er imaget i forhold til den almene befolkning, der skal arbejdes på, for som Søren Espersen siger: "Hvis den almindelige dansker kun oplever bevogtningsopgaver, så ved de ikke hvad vi reelt går og laver".

Ud over sit møde med chefkurset, var han ligeledes rundt på de andre kurser. Her blev der også hilst på, og snakket med, soldater fra US National Guard og det litauiske Hjemmeværn, som deltog på ledelseskursus 1.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring