Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Instruktørkursus i Georgien

Hjemmeværnsskolen afholder i denne uge et instruktørkursus i Georgien

14-09-2017
​Det populære instruktørkursus gennemføres i denne uge for lærerstaben ved Georgian National Guard School, og er en del af en samarbejdsaftale, hvor Hjemmeværnet støtter Georgian National Guard med opbygning og udvikling af den nye skole, som ligger i Barzaleti, en times kørsel fra hovedstaden Tbilisi.
 
Kursets lærerteam består af tre danske og tre estiske lærere, og gennemføres stort set på samme måde som et dansk instruktørkursus i Nymindegab eller ved uddannelsescentrene. Lektionernes indhold og varighed samt træningen efter den afholdte lektion foregår ligeledes efter de danske metoder.
 
Tidskrævende sprogbarriere
Der er dog forskelle, og den mest markante er, at alt skal tolkes undervejs. Kursisternes lektioner gennemføres på georgisk, og oversættes undervejs af lokale tolke til engelsk, således den estiske eller danske instruktørtræner kan følge med i undervisningen. Efter lektionen er afsluttet, gennemføres træningen så på engelsk og oversættes tilbage til georgisk, en proces som tager tid, og som kræver fuld koncentration fra både kursisternes og trænernes side.
 
Kurset afsluttes fredag d. 15. september med en parade, hvor uddannelsesbeviser uddeles af stabschefen for Georgian Natioanl Guard.
 
Det danske lærerteam består af major Jesper Olesen og premierløjtnant Martin Hulgaard, begge fra Uddannelsescenter Nord- og Midtjylland, samt kaptajn Bjarne Møller fra Det Bornholmske Hjemmeværn.


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring