Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Nyt koncept for Sommerkursus

Brug en uge af din sommerferie på at uddanne dig, og bliv udfordret i Nymindegabs vilde natur. Sommerkursus i uge 27 byder på en lang række spændende kurser, og som noget nyt kan du med flex-modulerne selv skræddersy din uge.

27-03-2017

Du kan nu tilmelde dig Sommerkursus 2017, der traditionen tro falder i uge 27 (d. 2. - 7. juli), og er en rigtig god mulighed for at få et af de Q'er, du mangler. I år tilbyder vi som noget nyt en række flex-moduler, der giver mulighed for at få oplevelser ud over det sædvanlige, ligesom der også vil være åbne foredrag om sikkerhedspolitik, feltgudstjeneste og mulighed for at besøge bunkerne i den historiske Nymindegablejr.
Ud over det faglige giver Sommerkursus også en helt unik chance for at få udbygget dit netværk og være sammen med andre hjemmeværnssoldater fra alle værn om aftenen, da de fleste af kurserne slutter kl. 17 hver dag.

Sådan tilmelder du dig
Du finder det fulde kursuskatalog samt tilmeldingsblanket her. Når tilmeldingsblanketten er udfyldt, skal den sendes til dit distrikt, der videresender den til Hjemmeværnsskolen.

Se kursusprogrammet

(OBS! rettelse: Historikerkursus kører fra mandag - fredag, og ikke mandag til onsdag som det fremgik af det skema, der først var lagt op)









 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring