Topbanner

Nyhed

Afgående stabschef Christen B. Jensen og skolechef Jens Sund. ​Foto: Steen Hansen, HVS

Tak fra en sømand, der går i land

Den 31. oktober 2017 var sidste arbejdsdag for Hjemmeværnsskolens stabschef, Kommandørkaptajn Christen Broberg Jensen. Oberstløjtnant Kent Mikkelsen tiltræder d. 1. december 2017 som stabschef.

31-10-2017
I denne uge måtte Hjemmeværnet og skolen sige farvel til en god kollega og en personlighed i Hjemmeværnet; da skolens stabschef, kommandørkaptajn Christen Broberg Jensen, gik på pension pr. 1. november 2017.
Ved receptionen blev det blandt andet i skolechefens tale fremhævet, hvordan Christen i sin tid i Hjemmeværnet altid har formået at tage udgangspunkt i de frivilliges særlige vilkår - og den afgående stabschef havde i sin tale også fokus på én af de ansattes vigtigste opgaver, der ifølge ham er at fremme motivationen blandt de frivillige og sørge for at være der og få oplevelser sammen med de frivillige - også i ferier, i weekender og om aftenen.
Som tak for indsatsen modtog Christen ud over de mange flotte ord også 'Commanders Coin'.
Ved receptionen var der også hilsner fra chefen for Hjemmeværnet Jens Garly, forsvarschef Bjørn Bisserup samt Varde Kommunes borgmester, Erik Buhl.
 
Vi ønsker dig alle et godt otium!
 

Christen og hustru Line taler med Kent Mikkelsen inden receptionen. Foto: Steen Hansen, HVS

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224