Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Delingsøvelse i Finderup

Kompagniets 1. deling havde valgt en solrig lørdag til at arbejde med angreb, hængsling og angreb. Her var muligheden for at få afprøvet og øvet elementære procedurer helt i bund.

07-05-2018
Tekst & foto: Jørgen Krätz, webredaktør
 IMG_4372.JPG
Folkene mødte lørdag morgen på Gavnøvej og man gik i gang med at pakke materiel i køretøjer. Lidt over 0900 kørte man til Tovby i Finderup terrænet.
Materiellet blev læsset af og grupperne formeret, hvor på der blev gjort klar til kamp. Her manglede lidt rutine, det tog en god times tid, men der var flere nye kræfter med som ikke var så bekendt med principperne, til gengæld blev de støttet og instrueret godt af de ”gamle. ”

DF Mark Andreassen vurderede at man af praktiske årsager forplejede med det samme. Der var sandwichs, som hurtigt fik ben at gå på.
Nu var tiden inde til at sætte i værk. En lille gåtur på en lille kilometer og man var ude i et dejlig bakket terræn syd for Tovby. Der blev linet op og Mark forklarede principperne for støtte i delingsregi under fremrykning mod objekt, -og så gik man til den. Først den ene gruppe som angrebsstyrke, mens 2. gruppe støttede og bag efter byttede man roller. Her konstaterede man så at grupperne hurtigt tabte dysekanonskytten under fremløb. Ergo enedes man om at ingen løb hurtigere end omtalte skytte. Kondien lå på et jævnt spredt plan, så der skulle tages visse hensyn også til de helt nye. Ydermere handlede det også om at have indsigt i området og forstå at udnytte den til egen fordel og samtidig forhindre fjenden i at foretage sig noget, om at sende et geværhold på egen hånd og at dette fortsatte frem for at foretage sikring for den videre fremrykning.

En meget positiv ting var, at folkene var meget opmærksomme på deres velfærd, de blev jævnligt spurgt ind til om folk sørgede for at drikke og de nye fik hjælp til flere småting, som gjorde livet og forståelsen nemmere. En rigtig god ting!

Delingen blev atter samlet og sendt ned til Tovby i hver sit hus for at summe over hvad de havde lært og omkring fjortentiden samledes man for at lave et angreb på Tovby, som blev forsvaret af 3 mand fra PO Skive-Krabbesholm og i de efterfølgende sekvenser blev der brændt en del ammunition af, både karabiner, LMG-er, granatkastere, håndgranater og dysekanoner.

Selv om personellet sikkert gerne havde fortsat øvelsen, var der en tidshorisont som skulle overholdes og ved hjemkomsten på gården skulle der foretages rengøring og aflevering. Delingsføreren havde måtte kappe noget af øvelsen, men mon ikke der lurer muligheder i fremtiden.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring