Topbanner

Nyhed

Kender du din radio

Med mellemrum skal der bankes lidt rust og nu var tiden inde til dette. En mindre skare mødte op på gården for at få frisket tingene op i tirsdags.

25-08-2017
Tekst & foto: Webredaktør J. Krätz Andersen
Generelt vil man sandsynligvis mener at man sagtens kan styre vore signalmidler uden problemer, men ikke desto mindre er der sket mangt og meget siden jeg selv tog SIG 1 og 2 først i firserne. Derfor var det ikke af storhed man deltog i den annoncerede signalaften.

Bernd tog sig af selve undervisningen og da vi sad med Harris’en i hånden var der dog flere ting, hvor kendskabet var rimeligt begrænset, det fremgik med stor tydelighed. Radioerne blev oprettet og knapper og indstillinger forklaret, headsettet tilsluttet og da først hovedparten af de fremmødte havde givet deres bidrag hver især om hvordan og hvorledes, fik Bernd ro i lejren og alle blev sendt udenfor i hver sin kompasretning, så vi kunne bruge radioerne i praksis. Der var enkelte som ikke tog det så tungt med kaldenavn, men det blev også rettet.
Efter denne hårde omgang, skulle felttelefonerne tjekkes og kabelrullerne gås efter. Man kunne med gru imødese en udrulning af hver enkelt kabeltromle med X antal mange meter på. Er var Jens Vind fremme og viste nogle enkle metoder som skånede os for den lange tur med kablerne. Der var lige nogle få fjedre som skulle justeres, men så var alle telefoner klar.

Så var der hjemmebag og kaffe samt hyggelig snak og man enedes om at det ikke var hensigtsmæssigt at starte en ny undervisningssekvens op for en lille halv times tid. Derfor blev Sepuraen udsat til en anden aften.
Omkring en halv snes mennesker var mødt op, der kunne godt have været flere uden større besvær. Det får vi forhåbentlig rettet op på hen ad vejen.
 

 Seneste nyheder

 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224