Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

SM skydning trodsede vejret

Der var annonceret SM skydning i Karup lørdag. Vejrguderne havde annonceret regn og blæst, så spørgsmålet var; ”hvem var stærkest? ”

12-08-2018
Tekst & foto: J. Krätz Andersen, webredaktør v/INFHEN
 
Efter vi er begyndt at benytte bane 1 og 2 i Karup, har der faktisk været tilgang i fremmødet. Det er også en fornøjelse at skyde i Karup, hvor materiellet altid fungerer som det skal. Samtidig slipper skytterne for vandreturene frem til skiverne for at plastre efter hver enkelt skydning.

Vores SKL havde som vanligt fuldstændig styr på tingene. Der var anbragt en mand ved hovedvagten i Karup som vejviser, vist kun en enkelt måtte ind og få gæstekort. På skydebanen var opstillet en pavillon og er under var morgenbordet gjort klar med rundstykker og pålæg, the og kaffe.
Desværre lader det til at en stor del af personellet ikke læser ordentligt hvad der egentlig står på aktiviteten. SM er forkortelsen for skyttemærkeskydning, som indebærer mulighed for at opnå en synlig anerkendelse af ens resultat ved skydning. Så forventer man som arrangør at folk er klar over, hvordan deres våben fungerer og hvilke forhold man yderligere skal tage i betragtning under skydningen. Alt for mange var ikke ”klar” til en egentlig SM skydning, men Carsten Bo er et venligt og tolerant menneske, som tålmodigt affandt sig med en længere periode, inden skytterne faktisk var klar. Ikke desto mindre fik Carsten Bo gennemført opgaven sammen med skytterne, også selvom det ikke er nemt at låne et ukendt puljevåben og præstere et guldmærke i den situation.

Alligevel fik alle en fantastisk dag på skydebanen, hvor der ikke faldt en dråbe regn og vinden heller ej bød på problemer.
På nabobanen skød folk fra SSR og de spurgte ind til vort arrangement, om det var specielt når der var så mange mennesker. Vi kunne med lidt stolthed fortælle at en snes personer på skydebanen ikke var noget særligt, det var et generelt gennemsnit hos. De var rimeligt imponerede.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring