Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Mørkets gerninger i Karup

Tirsdag aften afviklede kompagniet under Carsten Bos ledelse mørkeskydning i Karup. Som vanligt en god og veltilrettelagt skydning.

14-03-2018
Tekst & foto: Jørgen Krätz, webredaktør
Det var primært den yngre generation, der havde tilmeldt sig og da de ikke kendte meget til Flyvestation Karups geografi, havde arrangørerne anbragt en vejviser lige inden for vagten i Karup. Samtidig var der detaljen med ID-kort, så alle måtte ind og have udleveret gæstekort.

Så gik det rundt ad ringvejen til højre, tværs over den civile lufthavn og ud til bane 1 og 2 ved Helicopter Wing området. I løbet af ganske få minutter var banen gjort helt klar, Carsten havde forlods været nede at rejse skiver, og da alle var mødt, blev skydningen startet.

Vejret var fantastisk, men ret hurtigt kunne man mærke kulden begyndte at dukke op, dette betød imidlertid ikke det store for skytterne, de havde rigeligt at se til. Markering af træfningerne var lettet væsentligt, da alle skytterne havde deres egen monitor og således var i stand til ar registrere deres evner.

Kaffen var også med til at hygge om folkene, og da man nåede frem til lidt i 2100, afsluttede man skydningen og begyndte at bryde ned og pakke sammen. Ammunitionsmanden Paul oplyste at man havde brændt 900 skud af.
Alt i alt en rigtig god aften, som skytterne havde maksimalt udbytte af.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring