Topbanner

Nyhed

ROF Bjarne Jensen i samtale med H.K.H. Prins Joachim

Royalt besøg hos INFHVK SSJ

Ved arrangementet ”Åben hede” havde INFHVK SSJ en stand i samarbejde med områdets andre HJV kompagnier. Der kom mange besøgende, heriblandt H.K.H. Prins Joachim.

29-06-2015
Rammerne var perfekte for en fantastisk søndag i Oksbøl øvelsesterræn. Solskin fra en blå himmel og masser af panser i terrænet. Grunden var at hæren afholdte det årligt tilbagevendende arrangement ”Åben hede”. Her er det muligt at opleve historiske og nuværende køretøjer, få en demonstration og opleve skarpskydning, samt at besøge hærens forskellige enheder.

Selvfølgelig var INFHVK SSJ også tilstede. Vi havde en stand i samarbejde med områdets andre HJV kompagnier. Her havde de besøgende mulighed for at se vores MOTOV gp, bevæbnet med LSV og LMG, samt at se en af hjemmeværnets nye FIK (indsatskøretøj).

Stemning var god og der kom rigtigt mange besøgende forbi og fik en snak om hjemmeværnet og de to køretøjer vi havde udstillet. Senere på dagen kom H.K.H. Prins Joachim og følge på besøg og han var forbi standen med henblik på at se hjemmeværnet nye indsatskøretøj. Prinsen virkede meget interesseret i det nye multifunktionelle køretøj og spurgte ind til flere af funktionerne.


   H.K.H. Prins Joachim får fremvist HJVs nye indsatskøretøj.

Sidst på eftermiddagen steg lydniveauet markant da demonstrationen startede. Den bød blandt andet på faldskærmsudspring fra helikopter, overflyvning med F-16 fly og skarpskydning.

Vi håber de besøgende havde en fantastisk dag. Vi kan kun sige at det havde deltagerne fra INFHVK SSJ og vi nød at snakke med alle de der kiggede forbi.
INFHVK SSJ er helt sikkert på plads næste år, til ”Åben hede 2016”.

Se flere billeder på vores facebookside: Soldat i syd

Fakta

Åben Hede er dagen, hvor Hæren demonstrerer moderne kapaciteter og historiske køretøjer. Under demonstra- tionen gennemføres der skarp- skydning.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224