Topbanner

Musikvirksomhed

Landsdelsregion Vest består af seks distrikter – Nordjylland, Midt- og Vestjylland, Østjylland, Sydøstjylland, Syd- og Sønderjylland samt Fyn, og disse distrikter har følgende musikkorps: 



Hjemmeværnets Musikkorps, Nordjylland.
https://www.hjv.dk/oe/MUHVKNJY/om-os/sider/default.aspx

Musikkorpset Nordjylland består af ca. 40 amatørmusikere m/k i alderen fra 18 år og opad. Der øves hver onsdag på Hjemmeværnets kursuscenter Vandstedgård (Åstrupvej 200, 9800 Hjørring).
 
Musikkorpset i Nordjylland har et venskabsorkester i Norge, som er Geilo Musiklag. Geilo ligger i Hol kommune øverst i Hallingdalen lige midt mellem Oslo og Bergen. Det er et af Norges store skisportssteder, bl.a. kendt fra filmene "Far til fire i sneen" og "Mine søsters børn i sneen". Læs mere om Geilo her  
 
I Sverige har er det musikkorpset i Lindesberg, som der udveksles med. Det er Guldsmedshyttans Musikkår, som er både et civilt korps og et hjemmeværnsmusikkorps. Læs mere om det svenske korps her

Kan du spille på et instrument? Kan du læse noder?
Så har du her muligheden for at deltage i et Musik- og Tambourkorps, der har mange og spændende opgaver over hele landet, og enkelte gange også i udlandet.
Blandt de største opgaver kan nævnes i 2005 og 2010, hvor Musikkorpset fra Nordjylland repræsenterede Danmark ved den store 4. dages march i Nijmegen i Holland. Derudover medvirkede korpset i 2008 ved en stor militær musikfestival i Albertville i Sydfrankrig.
Skulle du få lyst til at høre mere om dine muligheder for at blive optaget, kan du henvende dig på mail - hdnjy@hjv.dk eller du kan ringe på tlf. 72440700 mellem kl. 08.00 og 15.00.
Så inviteres du til en orienterende samtale, hvor du kan høre mere om Hjemmeværnet og om Musik og- Tambourkorpset. Du er også altid velkommen til vores øve aftener, som foregår onsdage kl. 19.30 til 22.00. Du kan også se vores Koncertkalender her.
 


Hjemmeværnets Musikkorps Århus
https://www.hjv.dk/oe/MUHVKARH/Sider/default.aspx

Musikkorpset i Århus blev dannet d. 23. januar 1956, og Musikkorpset består i dag af ca. 35 aktive musikere - m/k, som alle er amatører. Den daglige, musikalske ledelse varetages af chefdirigent Henrik Næser.
Musikkorpsets repertoire spænder vidt - fra original militærmusik - over populær musik fra før og nu, inklusive rytmisk musik, som ellers typisk forbindes med bigbands - til originale brassband-kompositioner - alle genre af både dansk og udenlandsk herkomst.
Musikkorpset leverer blandt andet musik til en række officielle arrangementer, f.eks. ved den årlige officielle modtagelse af regentparret på Århus Havn. Desuden har musikkorpset repræsenteret Danmark og dansk militærmusik i juli 1997 og 2002 i Nijmegen Holland, samt deltaget ved parader i Polen 2005 og sidst i Estland 2008.

Musikkorpset deltager endvidere ved en stor del faste arrangementer i hjemmeværnet, bl.a. d. 5. majs festlighederne, deltagelse ved flagets fest hvert år i juni, og ikke at forglemme den årlige forårskoncert i Århus Musikhus samt kirkekoncert hvert år i december.
Musikkorpset er medlem af DAO (Dansk Amatør Orkesterforbund) og har deltaget i mange danmarksmesterskaber siden 1980`erne.
 
Kontakt
Vil du være med eller vil du gerne høre mere om Musikkorpset i Århus, så kan du kontakte dem på mail - hdejy@hjv.dk

 

Hjemmeværnets Musikkorps i Nykøbing Mors
 
Hjemmeværnets Musikkorps Nykøbing Mors blev oprettet i forsommeren 1997, orkesteret er dermed det yngste af de i alt 15 musikkorps underlagt Hjemmeværnets Informationstjeneste.
Musikkorpset er et Brass Band, opbygget efter engelske principper, hvilket betyder at det med fuld besætning består af 25-26 messingblæsere samt percussion (slagtøj). Musikkorpset tæller i dag ca. 20 medlemmer. Musikkorpset optager medlemmer der i forvejen kan spille på et blæseinstrument samt læse noder.
 
Musikkorpset har gennemsnitligt 10-15 opgaver i løbet af året af både militær og civil karakter. Faste opgaver tæller bl.a. nytårsgudstjeneste 6. januar i Viborg Domkirke og marchtur i forbindelse med Valdemarsdag 15. juni.  Orkesteret har ved flere lejligheder spillet for Hendes Majestæt Dronning Margrethe II og har repræsenteret Danmark ved den årlige 4-daagse Nijmegen March i Holland i 2007 og 2012.
Ved siden af de militære opgaver, spiller musikkorpset bl.a. også koncerter på forskellige efterskoler i landsdelen, dels for at oplyse om Hjemmeværnet, men også for at give tilskuerne en musikalsk oplevelse. Ved juletid spredes hyggen med stemningsfyldte kirkekoncerter. Endvidere har korpset, de sidste år leveret musikken til Friluftsgudstjenesten i Birkelunden i Nykøbing, som markerer afslutningen på den årlige Kirkemusikfestival på Mors.
 
Korpset har igennem flere år været regnet blandt de bedste musikkorps Hjemmeværnet har, med stabile placeringer i top 3 i forbindelse med de afholdte årsprøver.
Man har desuden prøvet kræfter med musikkonkurrencen Aamuk, hvor korpset i 2013 vandt B-sektionen, og desuden løb af med prisen for bedste dirigent samt solist i samme sektion.
Det musikalske repertoire spænder bredt, lige fra klassiske militære marcher, originale Brass Band-værker, til Queens Bohemian Rhapsody. Korpset er ikke bange for at eksperimentere med genrer og instrumenter, på solistsiden har alt fra sang til sandpapir været brugt. Det gennemgående for musikvalget er, at det skal passe til lejligheden.
 
Er du interesseret
Hjemmeværnets Musikkorps i Nykøbing Mors øver om mandagen fra kl. 19.00-21.30, og kontaktpersonen er MUBM Frank Ruby – 21236654, dirigent Torben Aas Kjær – 23986036. Øvestedet er Kompagnilokalerne i Tødsø, Kirkevej 18, 7900 Nykøbing Mors
 


Marinehjemmeværnets Musik- & Tamburkorps
 
Marinehjemmeværnets Musik- & Tamburkorps er landets ældste, som blev startet som orkester d. 28. august 1949 af daværende kompagni Chef J. Kjær med otte mand og et instrument.

Randers Byråd støttede med 500 kr. til opstart, og da det var rygtes, at det opløste KU-orkester lå inde med nogle instrumenter (3 Basuner samt 1 Piccolo), blev de hurtigt lånt, og senere købt for 400 kr.
Samtidig indtrådte den tidligere dirigent for KU-orkesteret Kaj Jespersen som den første dirigent. Siden kom vi til at hedde ” Hjemmeværns Distrikt 23 Djurslands Musikkorps”.

I 2002 skiftede korpset uniform fra Grøn til Blå og blev "Mariner” og til "Marinehjemmeværnets Musikkorps” hvorefter der ret hurtigt blev koblet et Tamburkorps på, så nu er hedder det:
Marinehjemmeværnets Musik- & Tamburkorps MUHVF100 VEST
 
Kontakt 
I dag er der 30 i Tamburkorpset og 33 i orkesteret, og der er også plads til dig.
Der er Øveaften hver tirsdag fra kl 19.30-22.00

Har du lyst at være med, besøge os, eller høre mere, kan du kontakte os på nedenstående.  
Marinehjemmeværnets Musik- & Tamburkorps, MUHVF100 VEST - Kavalerivej 9 - 8930 Randers NØ
Kontakt: Niels W. Møller på mail: muhvf100@hjv.dk



Hjemmeværnets Musikkorps, Syd

https://www.hjv.dk/oe/MUHVKSYD/Sider/default.aspx

Musikkorpset blev oprettet i 1959 som "HJEMMEVÆRNSREGION IV MUSIKKORPS".  Dette navn blev i 1997 udskiftet til HJEMMEVÆRNETS MUSIKKORPS FYN, og i 2006 blev FYN ændret til SYD i forbindelse med oprettelsen af Totalforsvarsregion Syd. Navnet er pr.1.januar 2006 "HJEMMEVÆRNETS MUSIKKORPS SYD", som også er Danmarks største musikkorps.

Musikkorpset består i dag af mere end 60 aktive medlemmer, og er - som tidligere fortalt - forsvarets største musikkorps. 
Alle er frivillige hjemmeværnsmedlemmer, og de bruger hver mandag aften til sammen at øve sig. 
Ledelsen af musikkorpset er bevidst om forpligtelsen til at udøve militær musik og videreføre militære musiktraditioner, men sandelig også til at musikkorpset skal være i konstant udvikling og følge med tiden og tidsånden.  

Kontakt 

Kompagnichef Johnny Vest: 64 82 27 45 eller johnnyvest@oncable.dk

Informationsleder Erik Hansen: 66 14 07 53 eller 20 23 85 53 eller erik-kredit@mail.dk


 

Brass Band Syd

https://www.hjv.dk/oe/sthvkfyn/om-os/brassband_syd/Sider/default.aspx

Brassbandet er et militært band, der udelukkende består af piger. Ud over den militære musik, spiller bandet også populær musik af alle genrer ved koncerter i ind- og udland. 

Hvem kan komme med:

Piger, som kan læse noder og kan/har lyst til at spille et messinginstrument.

Kontakt 

Har du lyst til at spille helt fra bunden, så kontakt os, og lad os tale om det.

Da medlemmerne skal kunne optages i hjemmeværnet, skal man være fyldt 18 år.

Kontakt dirigent Helle Christensen på mail: 349080@hjv.dk eller musikbefalingsmand Kirsten Ø. Larsen på mail: 411070@hjv.dk


Brassbandet øver hver torsdag på det militære øvelsesanlæg på Højstrup.

 

 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224