Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

​13 fartøjer har meldt deres ankomst til Flådestation Korsør i weekenden. Foto: Per Lynge

MLØ tilmelding: DU KAN STADIG NÅ DET!

Har du husket at melde dig til Landsøvelsen? Og har du også husket at melde dig til søndagens aktiviteter?
Bare rolig: Du kan nå det endnu. Og hvis du vil på brandskole om søndagen, så er det meget vigtigt, at du melder dig til nu.

29-05-2017

Så er slutspurten sat ind …
Frivillige og ansatte sidder lige nu og lægger de sidste brikker på plads, så vi kan få en aktiv MHV-weekend på Korsør Flådestation og i Storebælt med en masse træning og vedligeholdelse af kompetencerne.
Programmet har vi annonceret, og du kan genopfriske dig i linket her

Meld dig til
Lige nu har vi rigtig meget brug for, at de sidste får meldt sig endeligt til – både til hele øvelsen (flotillens aktivitet) og ikke mindst til søndagens aktiviteter.

Vi har været i kontakt med flere, der gerne vil melde sig til selve øvelsen, og som tænker på, om det er for sent. Det er det ikke.

Det er heller ikke for sent at melde sig til aktiviteterne om søndagen. Vi har faktisk meget brug for, at I gør det, så vi kan sætte de rigtige hold.

Bliv klar til brand
Særligt vores vedligeholdelseskursus på Korsør Brandskole har brug for flere tilmeldinger, så vi kan oprette et godt hold til de instruktører, der skal kaldes ind, og så vi kan planlægge bustransporten. Vi kører et formiddagshold med plads til op til 30 personer.

Meld dig til og bliv opdateret på de gængse slukningsmidler og elementær brandbekæmpelse. Der er sikkert sket noget, siden du var på brandskole sidst, som kan skærpe dig, hvis du står midt i ulykken til vands eller til lands.

Sådan melder du dig til
Log ind og meld dig til på aktiviteterne. Du vil automatisk blive sat på venteliste, fordi tilmeldingsfristen er overskredet. Men det ordner vi. Du skal nok komme på. Hvis du er i tvivl, så kontakt Frivillig øvelsesleder Alex Olsen på hvf255-fh@hjv.dk.

Tilmelding hele øvelsen:
Gå ind i AKOS og søg på ’MLØ’. Så kan du både finde din flotilles aktivitet.

Tilmelding søndagens aktiviteter:
Tryk på aktivitetens navn, og kom direkte til AKOS.

1. Førstehjælp vedligehold, der varer hele søndagen
- Kræver, at man har haft førstehjælp inden for de sidste 2 år. Kurset udløser et Q

2. Vidensdeling MHV motor/teknik, kører et hold formiddag og et hold eftermiddag

3. MaxSea rutinering, kører et hold formiddag og et hold eftermiddag

4. SINE vedligehold, kører et hold formiddag og et hold eftermiddag
 
5. SAIS vedligehold, kører et hold formiddag og et hold eftermiddag

6. Brandskole, kører et hold formiddag.

Vi ses til to aktive dage i Korsør!




Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring