Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

Et fly er styrtet ned, og fem personer savnes ...

Det kunne være en skarp opgave for Marinehjemmeværnet, men heldigvis var det en øvelse, da fire Marinehjemmeværnsfartøjer stævnede ud fredag morgen, efter den alvorlige melding, under ’Samøvelse 2018 Horsens’.

28-04-2018
Presseteam: Bjarne Olsen & Jane Noesgaard Larsen
 
De mange skarpe opgaver i Marinehjemmeværnet kræver at gasterne altid er klar til aktion, og det blev afprøvet og trænet på utallige måder under fredagens praktiske øvelser ved ’Samøvelse 2018 Horsens’. Øvelsen var, som navnet antyder, baseret på øvelser i samarbejde indenfor en bred vifte af de opgaver, som Marinehjemmeværnet hjælper civilsamfundet med, året rundt, døgnet rundt - på 1 times beredskab.
 
Læs videre under billedet
 
Dagen bød på eftersøgning af personer efter et flystyrt (heldigvis fiktivt) med førstehjælp til dem, der blev reddet, afhentning via helikopter i et enkelt tilfælde. Og såmænd klarede man også assistance til et forvredet knæ - ikke en planlagt del af øvelsen - men det klaredes også ved fælles hjælp.
 
Læs videre under billedet
Det er sådan en dag, hvor færdighederne bliver afprøvet, og hvor planlægningen af træningen for besætningerne hjemme i flotillerne kan grundlægges. Ralf Meister, Fartøjsfører på MHV 812 Hercules, kunne glæde sig over at bruge dagen på en masse udfordringer og træning, som er yderst relevant for opgaverne omkring søredning og havmiljø, som netop er nogle af Marinehjemmeværnets kendemærker.
 
Læs videre under billedet

Ligeledes kunne Chefen for Marinehjemmeværnet, kommandør Henrik Holck Rasmussen, sætte det store smil på, inden han forlod et af de deltagende fartøjer. Han fortsatte herfra via gummibåd dagens sejlads på et andet af fartøjerne: "Sikke en dag på vandet!", kom det uforbeholdent fra kommandøren, inden han forlod MHV 812 Hercules - Træning i kernekompetencer med god energi - det er noget af det der bygger et Marinehjemmeværn med mening, både til gavn for det civile samfund og til glæde for de enkelte gaster.
 
Dagen blev rundet af med en konkurrence mellem de deltagende besætninger, hvor færdigheder udi håndtering af brandslukningsmateriel blev afprøvet. Muntre bemærkninger og spændende strategier var en central del af indsatsen, for at gennemføre en forhindringsbane hurtigst muligt. Mobil brandpumpe skulle startes, store tønder skulle fyldes med vand, hvorefter et strålerør skulle væltes med vandstråle. Nok et sjovt indslag, men med alvor bag: Det er vigtigt at kende sit værktøj og træne færdighederne, inden den dag hvor det er alvor og ikke bare en øvelse.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring