Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

​Eftersøgningen i Øresund set fra BOPAS styrehus. Foto. Kim Jørgensen

Marinehjemmeværnet eftersøger privatbygget ubåd

​Marinehjemmeværnet fra Dragør er lige nu på eftersøgning efter en ubåd i Øresund, og flere MHV-fartøjer er på vej ud. Det drejer sig om raketbyggeren Peter Madsens ubåd NAUTILUS, som er meldt savnet.

11-08-2017

Af Ninna Falck
Klokken 03.50 i morges blev Flotille 367 Dragør alarmeret af Forsvarets. Den privatbyggede ubåd, NAUTILUS, var savnet efter en sejlads torsdag aften.

Klokken 04.30 var flotillens fartøj, MHV 911 BOPA, af sted med en frivillig besætning med fartøjsfører John Strøbæk i spidsen.

I eftersøgningen har indtil klokken 07.30 deltaget to redningshelikoptere, båden fra Airport Rescue, patruljefartøjet NAJADEN fra Søværnet og BOPA.

Marinehjemmeværnet ledte eftersøgningen i Øresund
BOPA blev fra start udpeget som on scene coordinator (OSC), og det vil sige, at det var dem, der ledte de deltagende enheder i Øresund. Klokken 08.45 har NAJADEN overtaget rollen som OSC eftersøgningen.

”Vi har søgt i halvdelen af Køge Bugt, området sydvest for Amager og øst for Saltholmen. Nu går vi mod nogle dybe huller ved Middelgrundsfortet, hvor vi sætter gummibåden i vandet og bruger den sonar til at søge under vandet”, fortæller John Strøbæk klokken 07.30.

John Strøbæk fortæller, at flere Marinehjemmeværnsfartøjer i området nu bliver alarmeret. Marinehjemmeværnet på Holmen sender deres hurtige MIF (Marinehjemmeværnets Indsatsfartøj), og i Skovshoved er en besætning om bord på det lokale fartøj, MHV 809 ANTARES også på vej.

Marinehjemmeværnets gummibåde er alle udrustede med en såkaldt side-scan-sonar, som kan identificere objekter på havbunden eller i vandsøjlen.

Opdatering kl. 09.45: Marinehjemmeværnet fra Helsingør er også på vej ud på eftersøgningen med deres fartøj MHV 906 FÆNØ.

Opdatering kl. 10.30: Marinehjemmeværnets Maritime Force Protection sender to mand på vej til holmen med Marinehjemmeværnets undervandsdrone. som kan dykke ned i op til 35 medters dybde og hente illeder og film i HD kvalitet op til operatørerne.

Opdatering 11.15: Ubåden er fundet, og eftersøgningen er blevet afblæst. Kort efter udbåden blev fundet sank den imidlertid igen. Besætningen om bord på BOPA fra Dragør er blevet bedt om at gå ned på positionen for den sunkne ubåd lige syd for amager og agerer afviserfartøj, så den øvrige skibstrafik ikke påsejler ubåden. De vil senere blive afløst af Søværnets patruljefartøj NAJADEN.

Opdatering

Herunder:
Billede af dronen, som sættes i vandet. Fotograf Torben Glyum Arkivfoto af BOPA, samt foto af morgenens søgemønster fra BOPAs søkort. Foto Kim Jørgensen

 






Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring