Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

​Slæbetrossen var samlet af alle MHV-fartøjets trosser, da man trak trimaranen af grunden med ankerspillet.

Opfindsomhed ved assistance til trimaran

Marinehjemmeværnet i Rødby hjalp fredag aften en trimaran af grunden. Opgaven måtte løses med lidt opfindsomhed. Alle trosser var i sving, og man brugte en noget mindre gummibåd end normalt.

07-07-2018
Tekst: Tom Holstebro og Ninna Falck - Foto: Tom Holstebro
 
Flotille 284 Østersøen havde fredag aften en besætning på søen for at sejle flotillens fartøj, MHV 901 ENØ, til Slipshavn på Fyn, hvor det skal agere skoleskib den næste uges tid.
 
Undervejs blev ENØ klokken 21.00 kaldt op af Forsvarets Operationscenter, som bad besætningen om at assistere en fritidssejler i Nakskov Fjord. Det var en trimaran, som var gået på grund. Nu blev der travlhed om bord, da man gerne ville nå frem til havaristen, inden man mistede dagslyset en time senere.
 
Havaristen blev heldigvis hurtigt fundet, men ENØ kunne ikke komme tættere på end 400 meter. Det var mest en problem, fordi ENØ pt er uden sin gummibåd, fordi den er defekt. Den ville ellers kunne sendes meget tættere ind til havaristen på det lave vand. Det er ikke hver dag, at Marinehjemmeværnet kommer ud til havarister med egen gummibåd, men sådan en havde man heldigvis på trimaranen.

Læs videre under billedet ...

- alle trosser  om bord på ENØ blev samlet for at lave en lang nok slæbetrosse
 
Næste udfordring var en slæbetrosse på 400 meter. Alt tovværk om bord på ENØ måtte i gang, for at man kunne nå ud til trimaranen. Den sammensatte trosse blev sejlet ud med den lille gummibåd, og så blev trimaranen ellers slæbt sikkert af grunden ved hjælp af ENØ’s ankerspil.
  
Alt lykkedes, og klokken 01.00 kunne besætningen på ENØ aflevere havaristen i sikker havn i Nakskov uden nogen skrammer.
 
Efter en lille times oprydning, kunne sejladsen mod Slipshavn genoptages. Her ankom ENØ og dens besætning klokken 05.00 lørdag morgen med en træt men meget tilfreds besætning, som var glade for endnu en gang af have gjort en forskel.
 
Herunder:
I baggrunden ligger trimaranen, og slæbetrossen sejles derud med trimaranens lille gummibåd

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring