To fartøjsførere fortæller

 

Løjtnant Kjeld Møller-Madsen blev fartøjsfører i 2007. Han hører til flotille 133 Vejle-Juelsminde og sejler som fartøjsfører på MHV 804 ANDROMEDA.

At være fartøjsfører med fod på eget dæk er efter Kjeld Møller-Madsens mening den ultimative ledelsesudfordring i Marinehjemmeværnet. ”Hver gang vi sejler, er vi ’på’. Det er virkelighed, det vi laver”, understreger han. Det er fartøjsføreren, der har ansvaret uanset hvem, der ellers er om bord. ”Ansvaret er dit. Det er det fede ved det!” tilføjer han.

 

Kjeld supplerer med, at der også er meget socialt og psykologisk i at være fartøjsfører. Det er fartøjsføreren, der skal få besætningen til at arbejde sammen og udgøre en helhed med skibet. ”Menneskeligt er der et stort spænd. Du er lidt af det hele. Men det giver ikke kun et stort ansvar, også en stor frihed. Du bestemmer kursen”, fastslår Kjeld. Han opfordrer alle med lyst og tid til uddannelsen til at gå i gang. ”Det er en personlig rejse. Både teknisk og mentalt. Der er konstant en krævende strøm af nye tiltag og opdateringer. Men det er spændende”. Kjeld mindes ikke mindst første gang, han sejlede ud som selvstændig fartøjsfører. ”Det er ligesom at flyve solo. Når noget går galt, og man vender sig om, så står der ikke nogen – bortset fra en hel besætning, der venter på en beslutning. Så går det op for en, at det er for alvor. Og det er jo fedt.”

 

”Træf et bevidst valg og sig; jeg vil det her. Læg så en plan og følg den”, lyder Kjelds opfordring til kommende fartøjsførere. ”Mange begynder på uddannelsen, men falder fra undervejs. Det bedste råd, jeg kan give, er, at man virkelig tænker sig godt om inden start og sørger for at få familien med. Man bruger rigtig megen tid, især weekender, på uddannelsen. Derfor er det vigtigt at have baglandets accept, så bliver det nemmere med hele forløbet”, siger Kjeld Møller-Madsen. Det er muligt at holde en pause undervejs og fortsætte uddannelsen på et senere tidspunkt. Det gjorde Kjeld selv af familiemæssige årsager.

 

Løjtnant Christine Brandborg har nu i ti år haft funktionen som fartøjsfører i flotille 369 Holmen i København, og hun sejler i dag som fartøjsfører på MHV 907 HVIDSTEN.

Det var den navigatoriske uddannelse, der lokkede Christine Brandborg, da hun i sin tid begyndte som frivillig i Marinehjemmeværnet. Men efter i flere år at have gået på ’sidelinien’, var springet ikke så stort til at fuldføre en hel fartøjsføreruddannelse, da muligheden bød sig.

 

”Det fede ved at være fartøjsfører er det hele”, fastslår hun. ”Det er de mange forskellige opgaver, det sociale, ansvaret...” fortsætter hun og tilføjer; ”Efterhånden er der kommet rigtig mange administrative opgaver. Det er næsten for meget af det gode. De hænger jo på fartøjsføreren. Men når man er ude og sejle, er alt det administrative lagt bagud. Så sejler man, og det er skønt!”

 

Christine Brandborg påpeger, at der også med ansvaret er en række beslutninger, der skal træffes som fartøjsfører. Og man skal være klar til også at skære igennem og træffe nogle knap så populære beslutninger. Eksempelvis hvis en gast ikke passer ind i besætningen. Så er det også fartøjsføreren, der giver besked. Hun fortæller også, at det er vigtigt, at man er med til at motivere sin besætning. ”Vi er et team, der skal arbejde sammen. Kan vi skabe det rigtige team og den rigtige atmosfære, får vi en fantastisk besætning. Og det har vi her,” siger hun.

 

Hvis man går med en kommende fartøjsfører i maven, skal man ikke holde sig tilbage. ”Men gør dig et overblik over, hvor meget uddannelsen kræver og sørg for at have dit bagland med dig,” råder hun og fortsætter; ”Uddannelsen er ikke specielt fysisk krævende, men den kræver tid og mange weekender. Det er også godt, hvis man er god til at snakke, ikke genert og ikke er bange for selv at gå forrest i rækken”. Selv bliver Christine Brandborg ved længe endnu. ”Så længe det er sjovt. Og det er det nu,” fastslår hun.