Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Næstkommanderende premiereløjtnant Lena Nielsen dekoreres

Højtidelig arrangement på Børglum Kloster

Ved mindehøjtideligheden og tegns overrækkelsen deltog også medlemmer af musikkorpset.
En af musikkorpsets medlemmer var blandt modtagerne af Hjemmeværnets fortjensttegn.

07-05-2015

Tirsdag den 5. maj blev befrielsen, traditionen tro markeret ved en ceremoni for, distrikt Nordjylland, på Børglum Kloster. Lejligheden benyttes også til at uddele tegn for tjeneste i Hjemmeværnet i 40, 50 og 60 år, Der blev også uddelt Hjemmeværnets fortjensttegn.
I år var næstkommanderende i musikkorpset premierløjtnant Lena Nielsen blandt modtagerne.

Kransenedlæggelse
Aftenen startede med en ceremoni på kirkegården ved Børglum Kloster kirke. Her var der taler, digtlæsning, fanevagt, fanfare og kransenedlæggelse, til ære for den dræbte modstandsmand Christian Michael "Mik" Rottbøll. Herefter gik alle gæster indenfor, hvor der var dækket op til spisning, og hvor en lille del af Hjemmeværnet Musikkorps Nordjyllands medlemmer sad klar til at spille.  Fanerne blev båret ind, orkesteret ledsagede gæsterne gennem fællessange og endelig var der taler. Der var herefter spisning for inviterede gæster, kompagnichefer og tegns modtagere.
 
Johnny Schjoldager spiller fanfare
 Fortjensttegn til næstkommanderende Lena Nielsen

Da spisningen var ovre, var det tid til at overrække tegn. Først til jubilarerne og herefter til modtagerne af fortjensttegnet.
  Distriktschef ved Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland, oberstløjtnant Jan Johansen, holdt en flot tale til de enkelte modtagere, indeholdende indstillings begrundelsen for deres modtagelse.
For næstkommanderende i musikkorpset Lena Nielsen lød indstillingen fra Musikkorpsets chef således: Citat.
 
Musikerne sidder klar til at spille til fællessang


”Lena har været medlem af Hjemmeværnet siden 1980, og medlem af Musikkorps Nordjylland siden 1986.
Lena har bl.a. været både signalbefalingsmand og signalofficer i et almindeligt Hjemmeværns kompagni.
I Musikkorpset har hun også bestridt flere nøglefunktioner, blandt andet næstkommanderende af to omgange, senest fra 2010. Hendes funktion er stadig næstkommanderende, forhåbentlig vil hun fortsætte med det, mange år frem.
Ved siden af funktionen som næstkommanderende, spiller Lena slagtøj i Musikkorpset, for det meste på sin elskede stortromme ”Bertha”. Lena er heller ikke bange for at tage fat, på andre instrumenter i slagtøjsgruppen, hvis der er behov for det.
I sit daglige virke er Lena blandt andet arrangements ansvarlig på en stor del af vores 25 koncerter, planlægger øve weekender, samt har brugt rigtig meget tid på at arrangere koncert ture i ind og udland, bl.a. Norge og Sønderjylland, altid med et utroligt gå på mod og overblik. Når Lena står som arrangør så er man ikke i tvivl om, at det hele forløber planlagt, intet er overladt til tilfældighederne, selv de mindste detaljer er der styr på.
Lena har desuden, til stor ros, fungeret som chef for Musikkorpset, under den tidligere chefs fravær pga. sygdom i familien.
Lenas arbejde og det ansvar hun påtager sig i musikkorpset rækker i særdeleshed, ud over det man kan forvente af en frivillig næstkommanderende i Hjemmeværnet. ” Citat slut



                                  ​Tillykke Lena
 
Alle modtagere af fortjensttegn
 
 
                                                                                                         
 
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring