Topbanner

Nyhed

​Arkivfoto: politirapporten.nu - Allan Andersen

Tilbage til STATION TAARNBY

Selvom det kun er en øvelse, så stiller POHVK Amager op. Årets første alarmeringsøvelse løb af stablen i weekenden i samarbejde med de andre beredskabs kompagnier fra Distriktet.

29-02-2016


Af Delingsfører Martin Van Dam, POHVK Amager, 29.02.2016


Så er årets første "skarpe" alarmeringsøvelse overstået, og med overskriften tilbage til STATION Tårnby, referer jeg til, at objektet, som vi skulle beskytte mod angreb og indtrængning, var "vores" gamle hjem STATION Tårnby.

 

Efter en rodet opstart, hvor der var rum til forbedring, stævnede en "skarpladt" PO gruppe under Thomas Tims kommando ud mod STATIONEN, hvor vi blev mødt af kompagnichefen fra Infanterihjemmeværnskompagni København, som var ankommet først på stedet.

 

Jeg blev placeret i Politiets KST og koordinerede med den ansvarshavende for Politiet, Hjemmeværnets indsats på objektet. Imens hjalp PO gruppen til med at oprette en perimeter afgrænsning og en visitation zone. Derudover patruljerede gruppen på P pladsen foran STATIONEN for bilbomber og lavede observationer på omgivelserne for at se, om der var nogle, der holdte objektet under observation.    

 

Jeg kunne konstatere, at vores fokus som politihjemmeværn er skarpt, når vi har med anholdelser og sikring af beviser at gøre. Der var endvidere et ønske om, at man en anden gang arbejdede i grupper af frivillige fra både infanteri- og politihjemmeværnet. Øvelsen gav os desuden en masse læringspunkter, som vi allerede går i gang med at træne på det kommende kompagnimøde i denne uge.


Næste gang håber jeg, at flere fra kompagniet prioriterer at deltage, da denne form for skarp træning med vores samarbejdspartnere er nødvendig.  

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224