Topbanner

Pressemeddelelse

​Politihjemmeværnet indsat ved Frederikssund under Egon. Foto: Mikkel Schneekloth

Storm over Danmark. Da Egon kom på besøg.

Lørdag den 10. januar fik Danmark besøg af Egon. En storm, der med masser af kraft og styrke, begav sig over Danmark, for at genere med oversvømmelser og træer, der blev revet op med rode.

12-01-2015

Politihjemmeværnet Gentofte-Lyngby blev varslet allerede torsdag, for at stå klar til Dagmar, men mest relevant, blev det dog i forhold til Egon, der kom i halen på Dagmar. Her blev der flere steder langs nordkysten oversvømmet og flere hjemmeværnsenheder, blev indsat til at afhjælpe oversvømmelserne og afspærre områder med selvsamme.

På hjemmeværnsgården i Gentofte stod 10 mand med køretøjer klar til udrykning, hvis der opstod situationer, der krævede assistance i lokalområdet fra det lokale hjemmeværn.

Det er ikke første gang, at Politihjemmeværnet Gentofte-Lyngby har stillet op til storm. I nyere tid, har der været varslet i december 2014 med stormen Alexander, men den storm, som vi dog alle husker bedst, er nok Bodil, der huserede i december 2013. Her havde man oprettet en kommandocentral på hjemmeværnsgården på Niels Steensens vej, hvor man med ca. 30 m/k, kunne rykke ud med fem minutters varsel. 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224