Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Chefen for hjemmeværnet, generalmajor Finn Winkler svarede beredvilligt på de mange spørgsmål

Da generalen kom forbi

Tirsdag aften fik politikompagni Himmerland fint besøg af chefen for hjemmeværnet.

28-01-2015
I efteråret 2014 lykkedes det for kompagniets næstkommanderende Torben Nilaus Jensen at få en aftale i stand med chefen for hjemmeværnet, generalmajor Finn Winkler. Chefen havde taget imod en invitation fra kompagniet og kørte tirsdag en tur til Hobro for at mødes med kompagniets personel.

Rammerne var endnu en gang henlagt til Lokalpoliti Himmerland i Hobro, hvor Torben Nilaus Jensen også (igen) havde sørget for god mad til at starte aftenen på.

Efter spisning kom chefen til orde. Han fortalte lidt om året 2014, set fra hjemmeværnsledelsens skrivebord, om de utroligt mange timer, der er ydet til samfundet og hvordan situationen er i hjemmeværnet lige nu.
 
Herefter var der mulighed for at kigge frem mod 2015 og nogle af de aktiviteter, der allerede kendes nu. Her nævnte chefen bl.a mærkedagenen for 9. april og 4. maj. Inden der blev mulighed for at stille spørgsmål benyttede chefen lejligheden til at understrege vigtigheden af uddannelse og at det er vigtigt, den enkelte soldat sørger for at vedligeholde sin grunduddannelse.
 
Inden natmad og hjemkørsel blev der uddelt års tegn til følgende:
 
Anita Christensen fik hjemmeværnets 20 års tegn
Christian Thaagaard Jensen fik  hjemmeværnets 10 års tegn.
 
Se flere billeder og en lille video her

 Seneste nyheder

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring