Topbanner

Nyhed

​De deltagende torsdag samlet foran politistationen i Hobro

Livlig aktivitet i Hobro

Kompagniet har den seneste tid haft folk involveret i mange aktiviteter.

08-09-2015

​Med Den Internationale Cykelunions verdensmesterskab for amatører til at sætte sig på 2 store aktiviteter har kompagniets medlemmer de seneste dage haft særdeles travlt.


Torsdag formiddag startede det hele med en enkelt start i Hobro, hvor en stor del af den vestlige del af byen samt det vestlige opland var afspærret. Hertil var der tilmeldt 27. Heldigvis var der hjælp at hente i Politikompagni Aalborg Nord, Hærhjemmeværnskompagni Mariager Fjord, samt Hærhjemmeværnskompagni Tolstrup.

Søndag var det samme antal mennesker igen i sving. Denne gang skulle cykelrytterne ud på en tur på enten 135 eller 165 km i Himmerland. Her havde kompagniet ansvaret for 3 sektorer af de 10, ruten i alt var delt op i. Igen var der heldigvis hjælp at hente, denne gang fra Hærhjemmeværnskompagni Vesthimmerland og Politikompagni Herning.

Begge aktiviteter gik rigtig godt og især for torsdagens indsats høstede kompagniet stor ros fra Dansk Cykelunion samt Nordjyllands Politi.

Lørdag var en del af kompagniets folk på glatførerkursus for at være forberedt på evt. indsættelse i sneberedskabet og endelig mandag aften var der stabsmøde.

Nu er der et par dages pusterum, inden kompagniet lørdag er aktiv ved Åbent hus på politistationen i Hobro. 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224