Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​En god oplevelse

Aktive juledage

Året har været hårdt pumpet med uddannelser - og en hel del andre hjemmeværnsaktiviteter.  Så Sille var helt klar til at nyde julefreden.  Men sådan blev det ikke helt.  Først var der en afspærring ved et gerningssted selve juleaften.  Og så …

29-12-2016
Af Sille Sauer, geværskytte
Tirsdag den 27. december skrev John - vores kompagnichef ud, at han skulle bruge folk til hjælp oppe i Jyllinge.  Opgaven var at fylde sandsække.
Jeg tog derop med Karina fra Hjemmeværnskompagni Stevns.
Vi ankom lidt over kl. 12.  Der gik ikke særlig lang tid, før jeg blev rykket fra at hjælpe med sandsække til almindelig hjælp til politiet - trafikregulering.
Jeg blev sat under en fra Politikompagni Roskilde.  Og det gik meget fint.

Opgaven var at stå i en rundkørsel for at afvise alle, der bare skulle ned og se, hvor stor oversvømmelsen var efter stormen Urd.  Alle, som boede eller havde andre opgaver i området, fik lov at komme igennem - især Beredskabet.

Der var selvfølgelig nogle af dem, der boede på vejen ved rundkørslen, som ikke var særligt glade for, at man stoppede dem for at høre, hvad deres ærinde var.  Men der var dog også andre, som tog det med et smil.

Der var en del borgere, som viste at de satte pris på vores arbejde ved at komme med kage, chips og slik som tak.  Så det har været en oplevelse, som gør, at jeg gerne stiller op igen en anden gang.

Ikke skræppeblade, men fyldte sandsække
 
Rasmus fra Stevns i waders og vand

 Seneste nyheder

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring