Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Rock Under Broen 2015

Årets store endags festival, under den Nye Lillebæltsbro, blev afholdt i sol & regn, men alt løb uden problemer.

13-06-2015

Lørdag den 13. juni blev Rock Under Broen afholdt på plænen under den Nye Lillebæltsbro, dagen startede med høj sol men over middag fik vi flere byger og kl. 18 kom der stabilt regn i en times tid, hvilket betød at flere rock gæster tog hjem.

Vi var mødt talstærkt op og havde indrettet samle område i vores kompagni lokaler i Rolund, her fra løste vi vores opgaver.
Vi havde fire spærreposter omkring Strandvejen, en kørende patrulje til området omkring motorvejen samt til støtte for posterne. Vi havde også personel på Beredskabets kommando station.

Dagen kørte efter planen og der opstod kun de udfordringer vi var forberedt på fra de andre år, regnen gav en smule udfordring, vi havde tildelt køretøj til hver post, men disse skulle også bruges på transport til Rolund for at forpleje, så vores soldater måtte iklæde sig regntøj.
Vi var nok mere forberedt end deltagerene til koncerten, som passerede posterne noget våde og kolde. Aftenen gik uden problemer, vi flyttede vores poster tætter på koncert pladsen og gik ned på to poster, således at folk kunne komme tætter på området og hente de koncert deltagere som gerne ville hjem.

Det var en lang dag, men vi har jo prøvet det 26 gange før, så alt gik fint og alle kom sikkert hjem til Rolund hvor opgaven blev afsluttet med lidt mad fra grillen.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring