Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Støtte til politiet, som figuranter.

Politiets indsats delinger og fører skulle træne forhold overfor vanskelige forsamlinger. Her havde de brug for mange figuranter, disse blev lånt i områdets hjemmeværnets politikompagnier.

22-10-2014

Vi mødtes på Middelfart politistation i strålende solskin. En kort køretur og så er vi der hvor det hele skal foregå. Et industrikvarter i den østlige ende af Fredericia.

Der er kun få skyer på himlen, da vi friske og veloplagte bliver modtaget af den HJV-ansvarlige, vi var mange og der var deltagere fra flere politi kompagnier i trekants område.

Vi drog afsted til dagens første momenter, der bestod af træningen for betjentene, som skulle anholde en gerningsmand inde i en opbragt gruppe, støjende og voldsomme figuranter.

Jeg fik selv smagt en tur ind på bagsædet i en blå mandskabsvogn, i omvendt siddestilling (med hovedet mellem benene) og under komplet kontrol. Rigtigt sjovt at se ind på "den anden side", for at fornemme den grad af omtanke forud for handling, for at sikre betjentenes sikkerhed samt den anholdte.
Frokosten blev indtaget i felten, som bestod af sandwich et stykke frugt, samt kaffe og vand.

Eftermiddagens øvelse bestod i at vi skulle agere fodbold fans, højt råbende, hujende og provokerende. Her blev vi mødt af venlige indkaldte "dialog-betjente", som havde en imødekommende og afdæmpende adfærd. Derefter blev vi mødt af lidt mere bastant og kampklædt politi. Vi havde forberedt momenter med overraskelser og udfordringer, der gjorde at man måtte omgruppere politiet, inden de kunne indsættes overfor den stadigt mere og mere højrystede menneske mængde. Vi gav dem god modstand således at de kunne træne deres procedurer i forhold til opgaven.

Showet var til stor underholdning for beborene på vejene som vores rute gik igennem. 

Ved øvelsens afslutning kunne skyerne ikke holde tæt, og vi fik regn. Men heldigvis var vi på vej retur til opsamlingsstedet for hjemtransport.

Det var en hyggelig dag, hvor vi oplevede politiet taktikker overfor fodbolds fan mv, det var lærerigt.



Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring