Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Derfor hjelm og fraktvest

EM i landevejscykling i Herning

Jeg har som den eneste sagt ja til at hjælpe POHVK Herning med trafikregulering ved EM i landevejscykling. Jeg kørte der over tirsdag for ikke at være alt for træt onsdag morgen.

17-08-2017

Allerede tirsdag aften er der briefing, vi skal alle have hjelm med, under briefingen får vi at vide vi også skal have fraktvest liggende i bilen, i tilfælde af der skulle opstå en situation, og det håber ingen der gør. Men jeg er nu alligevel lidt rystet over denne optrapning i vores lille land. 


Der er vildt mange politier på gaden både synlige og usynlige, der er enorm sikkerhed omkring dette cykelløb.

Vi er indkvarteret i et gammelt midlertidigt asylcenter på civilforsvarets område i Herning.

Det er plads til to, men vi er heldigvis ikke flere en vi har ”eget” værelse i den gamle gymnastiksal.


herning2007-2.jpg

Onsdag er for de helt unge ryttere og der er ikke meget at lave, og det passer meget fint for så kan vi nå at lære hinanden at kende.

Jeg stod sammen med en som er fra en af de organisationer som er repræsenteret her i forbindelse med cykelløbet, det var lidt hårdt, men vi løste opgaven. Jeg blev alligevel noget frustreret da der var ved at ske et uheld… jeg havde lige vinket en til at køre lige ud også selv om jeg siger til ham at han skal standse en lastvogn lader han den køre, det når jeg at se og råber STOP til chaufføren… Hans forklaring er at han havde grønt lys!!!!

Det er nu anden gang jeg fortæller ham at selv om lyssignalet er til, er det sat ud af kraft når vi er i krydset. Nu skal jeg for alvor være opmærksom på hvad han laver…… Da vi bliver afløst læsser jeg min frustration af på vores fører. Og der bliver straks taget hånd om udfordringen. Den sidste time står jeg i krydset med en af pigerne fra Rosenborg og så bliver der snakket og afviklet trafik.

I dag er det enkeltstart og jeg blev sat på som fører, det er lidt vildt, kan jeg nu leve op til den tillid? Jeg skal først ud over middag, så jeg har god tid til at planlægge hvordan jeg vil gribe det an. Jeg skal have to poster mere med og hente mad på en anden. I dag har jeg en anden trafikofficials med, vi hyggede fint, var fremme i god tid til at finde ud af hvordan vi skulle gribe opgaven an. Vi har en post hvor vi SKAL kalde politiet hvis, en trafikant ikke overholder vores henstilling til at vende om og køre samme vej tilbage som vedkommende kom af.

Det var nu ikke meget v havde at lave, et par stykke som blev bedt om at vende om, hvor af den ene kom ca 1430 og min mand på posten bad ham venligt vende om og finde en alternativ vej, det ville han ikke og jeg kunne høre ham helt hen til min post. Jeg gik over til min mand og sagde til borgeren at han ikke kunne køre ud denne vej og han måtte finde en anden vej, vi har lukket fra kl.1400 det var han ret lige glad med for han vidste at der stod noget andet på skilte og i breve fra kommunen. Jeg prøvede at forklare ham at ruten blev lukket en time før løbs start så alle var sikker på der ikke var flere bilister på ruten. Han blev meget intimiderende og havde en meget aggressiv attitude. Jeg forklarede at kørte han ud på ruten på trods af vi har bedt ham vende, kaldte jeg politiet, han kørte lidt frem et par gange, men valgt så at vende og køre en anden vej. Der gik dog ikke lang tid før han kom retur med billeder af skiltningen. Stadig meget ophidset over han ikke kunne få lov til at køre. Han ville have mit navn, men det fik han ikke, han mente vi havde en dårlig sag, for han havde talt med politiet, det havde jeg dog lidt svært ved at tro på, fordi havde han det ville han ikke være kommet retur. Nu vælger jeg dog at kalde KST og bede dem tage over. De sender en patrulje ud til os og vi taler med patruljen, giver dem bil nr og de kører over og taler med ham.


Har også ringet til Henrik….. Var ved at begynde at tvivle på jeg havde handlet korrekt.

Da vi får indeks og vender tilbage til beredskabsstyrelsens nedlagte flygtningecenter, kommer Major Bo Wolf og siger han vil tale med mig, det gør ikke min tvivl mindre. MEEEEN han roser mig for min håndtering af denne lidt provokerende borger, det vokser jeg af. Han fortæller at politiet godt kender til borgeren og det ville han gerne have vidst inden han besatte posterne, for så var det ikke mig der skulle have været på den post. Ny dag i morgen. Jeg er glad for at jeg blev de briefet efter episoden ude på posten. Jeg føler mig taget godt om og godt behandlet. Jeg går glad i seng.

Fredag, ja, jo, jeg må have bestået prøven ”sid stille en hel dag” og næsten uden at finde på ”noget”, ringede kun 3 gange til Ulrik….. Min post var ved en motorvejs frakørsel og en rundkørsel lidt længere fremme. Vi skulle være der, det var et krav fra vejdirektoratet, for det så var muligt at lukke hovedvejen ind i byen. Vi skulle sikre der ikke opstod kø i rundkørslen og på frakørslen fra motorvejen, men trafikken gled fint uden vores hjælp. Dejligt at have eget køretøj med.

Alt fungere så godt, at det eneste vi piver over er at der er for lidt kaffe på ruten, det er da fantastisk. I min lille verden er der ikke noget at være utilfreds med. Morgen/aften briefing og briefing til enkeltmand, hvis majoren skønner det er nødvendigt… og så er det ikke til diskussion. Det havde jeg stor glæde af, ingen knuder i maven.


herning2007-4.jpg

herning2007-3.jpg

Næstsidste dag er vel overstået. Vi var på ca midten af ruten, mange af borgene kom ud og kiggede når feltet kørte forbi. Byen virkede meget stolte af, at netop deres lille by var med på ruten. Jeg gik ind i den FAKTA som ligger lige op ad krydset og lavede en aftale med bestyreren om at vi kunne benytte butikkens toilet. Det blev til at vi dækkede to kryds, fordi i det ene kryds var en post nedlagt, men for mange krydsede vejen på uheldige tidspunkter enten lige før rytterne kom eller når der kom en følgebil, så vi blev enige om at vi skiftedes til at gå de 100 m frem til krydset, det virkede fint.

I aften er der grill aften, det er dejligt. I morgen kommer alle de store navne, jeg glæder mig. 


herning2007-5.jpg

Sidste dag ved em i landevejscykling…. Jeg er på post 32 i dag også, der er først et motionsløb en timestids pause inden de professionelle skal køre. Jeg blev fører på posten fordi jeg havde været der i går også, det er meget fint for så fik jeg øvet lidt radioprocedure.

Min forventning er at der ikke blev ret meget at lave, men der blev jeg dog lidt klogere… selv om det regnede havde vi en fest den lille by Lind er stolte af de fik em i gennem deres by. Jeg er træt, men det tror jeg vi alle er. Til trods for træthed opførte alle sig professionelt, ved den sidste briefing fik vi ros fra politi, kommune, vejdirektoratet, em arrangørerne, vi kan være stolte af vores indsats og for mit eget vedkommende, så er jeg tilfreds.


Jeg kommer som ny til et distrikt jeg ikke kender, det er i sig selv en udfordring, men da jeg ankommer som en af de første, bliver jeg taget i mod med varme og venlighed. Jeg deltager i de forfaldende opgaver.

Ved den første aften briefing som er den længste får jeg følelsen af at der er lagt vildt mange kræfter i at arrangementet og der er kontrol på hele forløbet, alle fører på opgaven vaklede ikke det mindste. Så jeg er sikker på vi alle følte os godt rustet til opgaven. Samarbejde og planlægning var meget klar, intet var overset. Hver morgen og aften var der korte briefinger, der blev alle spørgsmål afklaret. Ikke relevante spørgsmål var der ikke sat meget tid af til, eller de blev besvaret med et venligt og bestemt svar.

Selvfølgelig var der nogen som ikke var tilfredse, men i min lille verden er det bare opstød fordi de nok ikke havde fået den eller de poster de gerne ville have.

Jeg er træt hjemme sover meget lidt inden jeg skal møde ind mandag morgen ved den blå grænse.

Tak for nogle hyggelige dage. Til jer alle. Glæder mig til at komme igen en anden gang.


Vivian Ahrenschneider, 438061 PO-Næstved.


Brev fra Major B. Wolff til Vivian


Moin Vivian
Igen tak for hjælpen , og jeg håber du fortsat vil ”vokse” med opgaverne og at du også i fremtiden vil være villig til at hjælpe os i det vestjyske, hvis vi får behov.

Igen som jeg sagde til dig under vores lille møde, efter den trælse episode med borgeren, så handlede du fuldstændig korrekt, og dette en episode som du er gået styrket ud af.

Håber du fortsat får en god tjeneste ved den blå grænse og ikke mindst i HJV.

Med venlig Hilsen
B. Wolff major
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring