Søndag kontaktede Jeanette fra HDSLF mig om jeg kunne komme til Stensved og hente en buslet og køre den til GHR i Slagelse ifm. øvelse Night Hawk 2016, så det gjorde jeg.

Vi ankom til Østerby og sminkeholdet fra Aalborg var ankommet og så meget klar til at komme i gang med at gøre os klar til første gennemløb. Mandag stod i Finnernes tegn. Ind i mellem tror jeg det er godt jeg ikke helt ved hvad jeg skal bruges til som figurant… for så gjorde jeg det nok ikke….



I første og andet gennemløb havde jeg brud i skulder og på skinneben, de finner er seje, en mand tog min arm om halsen, han var nok 30 cm højere end jeg…. Så selv om han bad mig hjælpe til med at komme frem på det raske ben, svævede jeg 10 cm over jorden. Første stop, for behandling, der lagde de en tunéke og den blev strammet så meget at den stoppede blodtilførslen til mit ben jeg bad han løsne den meget lidt….Der var ikke tid til tid til fine ”fine fornemmelser” en rask beslutning og mine bukser var klippet i to dele…. Og de lagde så en mere og så forsatte de til deres sikkerhedsområde. Efter overdragelsen til ”lægen” blev jeg hjulpet op og stå med mine bukser i to dele, heldigvis havde jeg en jakke på der noget for lang meeeen aliiigevel blev det til lidt morskab for Finnerne. En håndfast tur gennem byen.  
Vi var to hold med de samme skader to med skinnebensskade, skulderskade og to med lyskenskade. Så vi havde et gennemløb med finnerne hvert hold. 



Tirsdag bliver en lang dag, vi skal køre ind til 2200…… men det er ok. I dag er jeg den ”heldige” der har lyskenskade og lungeskud. I dag er det Litauen, SSR, Holland og Polen.  
Litauerne var længe om at komme, synes jeg som jeg lå der med lyskenskade og havde så ondt af mig selv, to mand fat i basis, efter tonicene var lagt, de lå stramt og virke som de skulle, deres psykiske førstehjælp var meget fin. 



Efter litauerne skulle SSR være kommet, men de ko ikke, de skulle forberede sig på anden opgave. Så vi fik pause indtil kl. 1900, og så var vi 3 resten af dagen, jeg alene med lyskenskade så jeg var med i resten af gennemløbne. Nu er turen kommet til Holland, jeg havde både lyskenskade og lungeskud. Og det blev noget af en tur gennem landskabet mellem to velvoksne Hollændere der løb som fanden var i hælene på dem i et krat skiftede de ud og ”småkage” så lå jeg på jorden (og tænkte ”godt jeg har FX-hjelm på”) de slap bare og de to næste tog over og flyveturen forsatte gennem landskabet, som bød på græs, asfalt, grusvej, pladder og krat. 

Nu er turen kommet til Polen. De var sgu nogle seje gutter, da de kom frem tog de fat i basis til første stop og så blev jeg smidt op på i brandmands tag og så løb de afsted, det er første gang jeg er transporteret på denne måde. De var nok lidt usikrere i deres førstehjælp, men jeg kom i sikkerhed og overlevede. Polen havde to gennemløb og jeg overlevede begge. I andet gennemløb kunne de ikke finde min førstehjælpstaske, de havde lagt mig på den, til gengæld fandt de min kakao og så havde jeg ikke den længere…. Det er ok den er dem velundt. Polakkerne kom gående ud til Østerby en med skinne på benet han kunne dog ikke være med i gennemløbene.  

Der gik ikke lang tid før jeg sov. Vi skal være klar igen i morgen onsdag til de danske frøer.
Nu kender jeg gennemløbne og det er jo meget godt, fordi jeg ikke kan få besked om hvordan jeg har det fra kontrollanten…. De to første gennemløb var kun med lyskenskade og der blev toneke og en fast forbinding. 

Tredje og sidste gennemløb var alle tre placeret i samme hus, med kun to hele soldater tilbage til at passe på os, vi havde hver i sær fået flere skader jeg med lysken- og lungeskade, en med snitsår ud over skade på skinneben og skulder og en med skade på kæbe ud over skinnebens- og skulderskade. Jeg blev i først transporteret af tre en i hver arm og en tog bene efter de havde behandlet mig til transport til næste stop. Der blev lagt forbinding og så blev jeg smidt op på skulderen af to mand og ud over stepperne…. Og smidt i en tidselmark .. ja, sådan føltes det der blev lungeskudet behandlet…  
 
Der var stor forskel i tilgangen til opgaven selv om alle var europæere. Polen var nok dem som har mest at lære i førstehjælp, men alle løste opgaven, jeg overlevede og det er jo det som det drejer sig om når krudt og kugler flyver om ørene. På intet tidspunkt har jeg været utryk ved behandling eller transport måde. Uanset nationalitet gik de til opgaven som de var i en virkelig opgave. 

En ting jeg oplevede ved mig selv, er at uanset sprog, så var der meget jeg forstod i forhold til behandling og hvad de nok ville have mig til. Jeg har i forvejen en meget lav puls og det fandt de hurtigt ud af og kontrollanten gav dem så den puls jeg skulle have, når der var hold som ikke kunne finde den. De hold som fandt den fik et tillæg som så de skulle finde ud af hvordan de så skulle behandle mig. 

Jeg er kommet hjem en god oplevelse rigere. Jeg fornemmede også at jeg spille som det forventedes af mig i forhold til skaderne jeg havde.