Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Glædelig jul og godt nytår

Alle kompagniets medlemmer og familie ønskes en rigtig glædelig jul og ønske om et godt nytår.

20-12-2017
​Så er 2017 ved at være slut og vi kan kigge tilbage på endnu et aktivt år for politikompagni Næstved. Vi har til trods for, de få reelle aktive vi egentlig er, ydet en utrolig hjælp til politi og andre myndigheder. Vi har lagt over 1000 frivillige timer til gavn for samfundet, så endnu engang roser politiets vores indsats og er rigtig glade for samarbejdet. Kompagniet har også pt. stadigvæk 6 M/K ansat ved grænsen i Rødbyhavn, så også her viser vi flaget og viljen til at gøre en forskel.

Det er hårdt at være frivillig, en ting er at stille op når telefonen ringer, noget andet er at finde tid til vedligholdende uddannelse samtidig. Det kan være svært at finde tid til det hele, men det er en nødvendighed som aktiv hele tiden at holde sine uddannelser ajour førte.

Derfor skal der i 2018 fokuseres på enkeltmandsfærdigheder og vedligeholdende uddannelse i førstehjælp, skydning og FELS kurser. Der er stadigvæk for mange der IKKE har taget deres online kurser på FELS. Så kom nu ind i kampen og få det taget.

Vi stiller store krav til nye medlemmer, men det betyder jo ikke at jer "gamle" bare kan læne jer tilbage, I skal også ind og få taget de kurser som er relevant for jeres funktion. Alle skal som minimum havde taget hjv.dk grundkursus og staben en del andre. Alle skal holde deres førstehjælp og skydning vedlige, så vi er klar når det virkelig gælder.

Det betyder som nævnt tidligere at det er hårdt at være frivillig, det kræver tid og planlægning at nå det hele, uden at det går ud over familien. Derfor er de fleste af kompagniets kendte aktiviteter allerede oprettet på hjv.dk så du har mulighed for at planlægge din sparsomme tid.

Så 2018 skal være året hvor vi får alle aktive, igennem deres manglende uddannelser eller som minimun får lavet aftale om hvornår de gennemføres.
Så følgende skal tænkes ind i vores aktiviteter på gruppe og deling plan,

- Førstehjælp
- FELS (hjv.dk)
- Skydninger
- Enkeltmandsfærdigheder
- Relevante indsættelser
- Nye medlemmer

Det kunne godt lugte lidt af at vi skal til at være soldater igen, men det passer jo meget godt med den vej udviklingen går.

Så endnu en gang stor tak for jeres indsats i 2017 og på gensyn i 2018.

Husk at vi altid kan bruge nye gode aktive folk, så hvis vi nu bare alle sammen kunne skaffe bare et relevant medlem hver, ville det gøre det hele meget sjovere.....

Husk derfor alle at hverv et nyt medlem i 2018 :-)

Glædelig jul og godt nytår.



Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring