Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Vandstanden langt over normal

Søndag d. 29/10 kl. 16 tjekkede Kenneth Brogaard, Kenneth Faber, Erik Harder, Kim Wilstrup og undertegnede ind på Flyvestation Skalstrup for at bistå beredskabet med vandbekæmpelse

30-10-2017
Af Paw Boberg - NK 1.2

Vi blev hurtigt briefet og sendt til Jyllinge hvor vi sammen med blandt andet hjemmeværnsfolk fra Vestlolland, Vestegnen, Sorø og jernbane Hjemmeværnet samt civile fortsatte arbejdet med at fylde sandsække.


Der var også behov for afløsning af 3 PO'er så der kom vores kompetencer til rette. Der var god "kampgejst" og der blev fyldt mange sække. De blev løbende kørt ud til de områder hvor de skulle bruges af folk fra Roskilde kommune. Der manglede lidt noget ledelse på pladsen, så da vi sammen med trafik regulering havde tid/overskud til at anskue situationen, faldt det os fra Næstved naturligt at tage teten og vi fik omfordelt noget drikkelse til dem som tørstede og da 8-10 ikke havde nået at få mad ved forsyningsvognen pga. ingen havde oplyst den var kommet. Så fik vi også skaffet noget mere mad.

Senere på aftenen kom der friskbagte boller fra en flink nabo. kl. 21.15 løb vi tør for sand og opgaven blev lagt ned som fuldført. Vi returnerede til KSN hvor Erik Harder og undertegnede aftrådte og kørte mod Næstved.

De tre øvrige blev lidt længere men returnerede selv ved 01 tiden mod Næstved.

Opgaven var fuldført og vi har alle den gode fornemmelse i kroppen som man har, når man har bidraget til at hjælpe andre som havde et behov. Det er en god følelse og hjælpen blev højt værdsat.

Fakta

Vandstanden er varslet til mellem 1,3 meter og 1,7 meter over det normale. Allerværst ser det ud til at ramme ved Nordfyn og især Odense Fjord, hvor den forhøjede vandstand kan komme op på over 1,8 meter.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring