Så kom vi til den weekend, som der var sat til en skydning for vores tyske venner, og den kom med godt vejr. Vi var 4 md., som startede fredag med ankomst på distriktet kl. 07.30. Her måtte vi så konstatere, at det en gang imellem er op ad bakke med distriktet på nogle områder. Men efter lidt hiv og sving fik vi vores køretøjer. Vi fik derefter fyldt dem med vores udstyr og det vi havde bestilt på depotet. Her stødte en skydelærer fra distriktet til os. Senere på dagen stødte Bjarne til også. Dorte deltog fra lørdag.
Vi kørte fra Svennekærgård til Oksbøl og videre til skydebanen i Vrøgum.
I Oksbøl fik vi den sædvanlige bygning, vi fik vores ting sat ind på stuen, klargjort de andre stuer til vores gæster, hvorefter vi kørte ud til skydebanen. Vrøgum ligger ikke langt fra Stigbjerg, men er en meget kønnere skydebane med de samme muligheder. Vi fik herefter gjort banen klar.
Tyskerne ankom omkring kl. 16.00, de blev indkvarteret i Oksbøl, herefter gik turen til skydebanen i Vrøgum. I dagens anledning kom KC også og hilste på og sagde pænt goddag. Det blev meget værdsat at staben viste flaget.
På skydebanen startede vi op med undervisning på M/95 teori, samt de første skydninger, for at de kunne gøre sig bekendt med våbnet. Alle tyskerne er tidligere soldater, og der var enkelte aktive imellem dem, så våben betjening var ikke fremmede for dem. Det gik hurtigt med at komme igennem skydningerne, dog må man sige, at deres største problem ligger i, at deres standard våben kommer med optisk sigte og rødpunktssigte, men her skulle de skyde med vores standard sigtemidler, hvilket de ikke har gjort, siden de havde M/75. Så det krævede en vis tilvænning for mange af dem.
Vi gennemførte desuden mørkeskydning fredag.
Lørdag efter morgenmad strøg vi igen på skydebanen, hvor vi startede med det videre skydeprogram, her håbede vi på, at nå målet på mindst en bestået K7 skydning for alle. Lørdagen gik med skydninger jf. skydeprogram og skyttemærke skydning.
Skydningerne forløb over al forventning, og det var en fornøjelse at arbejde sammen med tyskerne, som alle gik til stålet på en måde, så man ikke var i tvivl om, at dette var noget, som interesserede dem. Vi måtte en gang imellem tilbage i programmet og få skudt et våben ind igen, men ellers forløb dagen godt og vi endte med at skyde mærkeskydning, hvor stort set alle fik et mærke med hjem, derudover nåede alle at bestå en K10 skydning. Alt sammen blev så skrevet ind i deres skydebøger, som de kan vise frem næste gang, de står på en dansk skydebane.
I forbindelse med skyttemærket var der nogen, som ikke kunne forlige sig med vore sigtemidler, men de fik mulighed for at prøve med rødpunkt eller LSW med optisk. De 2 med LSW fik begge guld på den.
Men ud over skydningen blev der også tid til at få snakket med tyskerne, og madpakker fra turisten og kage fra Dorte fik også snakken til at gå. De rullede i hvert fald tilbage til skydebanen efter hvert måltid.
Efter skydningerne lørdag skulle vi tilbage til Oksbøllejren til et bad inden spisningen. Spisningen var grillmad, vi var inviteret af hjemmeværnet i form af, at hjemmeværnets pokal skydning også foregik i Oksbøl, de havde bestilt rigeligt, så vi takkede ja-tak til invitationen. Og tak for det, maden var god og der var rigeligt. Efter spisningen dryssede vi tilbage til os selv, hvor vi have kammeratligt samvær, som varede til langt ud på natten for nogen, og for nogen som undertegnede ikke så sent. Jeg er blevet gammel og skal have min nattesøvn.
Søndag efter morgenmad og var der aflevering af stuerne, herefter kørte vi på skydebanen igen. Nu da det alvorlige program var overstået, skulle vi have det sjovt.
Der var planlagt en skydekonkurrence for tyskerne som i al sin enkelthed gik ud på skydning fra skiveopsætning med en kæntret skydestilling. Her var de skytter, som havde været med i Borris mere på hjemmebane. Men alle kørte skydningen igennem med forskellige resultater.
Herefter stod den på Canadian tunnel og Mogadishu skydning. Canadian tunnel kørte på den måde, at man stod i grupper på 4 eller 5 md., som stod på linje med front mod målet. På start skyder første mand sit magasin tomt i stående skydestilling, hvorefter han løber hen til højre fløj og gør klar i knælende, når det så bliver hans tur igen, skyder han tomt her og går igen på højre fløj, men denne gang i liggende skydestilling. Det lyder umiddelbart nemt, men det er det ikke, for det skal kører flydende og der må ikke være pauser i skiftet mellem skytterne. Mogadishu skydning er nærkampskydning, hvor man skyder 2 i brystet og en i hovedet.
I begge skydninger blev der gået til den, og vi fik at vide, at denne form for skydning ikke er særligt højt prioriteret i Tyskland, hvor man går mere op i skydninger, hvor hele grupper eller delinger er indsat i kamp formationer. Så skydning for enkelt mand er ikke højt i prioriteringen, men de var tilsyneladende meget tilfreds med de skydninger, de fik mulighed for at gennemfører.
Herefter var der så våbenrengøring, oprydning og afsked.
Det sidste vi gjorde, var at se Stigbjerg skydebane og Brikby.
Jeg har på en lidt kedelig måde forsøgt at beskrive, hvordan weekenden er forløbet, men det jeg ikke kan beskrive er den stemning og energien, som også var til stede. Den hjertelighed som strømmer imod en fra tyskernes side, er hele weekenden værd. Man skal simpelthen opleve det på egen krop.
Hvorfor gør vi dette:
Dette her er blevet gjort, fordi kompagniet i mange år har været i Tyskland og deltaget i Deres skyttemærke skydning, Marsch um Schafstedt, Eisswolf og her på det sidste også prøvet at være med på øvelser. Hver gang bliver vi mødt med åbne arme og vi mangler intet, når vi er dernede. Vi får simpelthen næsten alt, så det var set i det lys, at skydningen blev gennemført.
Jeg vil her til sidst opfordre alle, der har lidt interesse i det grønne og/eller skydning i at melde sig, når vi næste gang skal til Tyskland. Det er en stor oplevelse, som man ikke glemmer. Man skal bare være opmærksom på, at man skal have styr på sin våben betjening og styr på det grundlæggende militære håndværk. Grunden til dette er, at vi er sammen med tidligere og nuværende soldater samt at der bliver lagt mærke til os. Vi skal derfor gerne gøre en god figur, så vi kan komme igen og igen.
Ellers vil jeg sige tak for kampen til Kenneth, som stod for planlægningen, bestillingen og den overordnede afvikling af skydningen. Morten, Jens og Bjarne for deres hjælp til afviklingen af weekenden på og uden for skydebanen. Per og Dorte for serviceringen med kaffe, kage og mad. Herunder masser af godt humør. Og ikke mindst KC for at komme og vise flaget både fredag og søndag.
Det har været en rigtig god weekend.
