Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Eftersøgning i Varde

Så var vi igen på efersøgning, dennegang i Varde.

08-02-2015

Klokken 14:07 lørdag d. 7. februar ringede telefonen. Vagthavende ved Syd- og sønderjyllands politi bad om assistance til eftersøgning af en 76 årig kvinde der var gået hjemmefra. Der blev bedt om 12 mand samt 1 TAKLE. Vi fik hurtig iværksat opringning af personel, både fra eget kompagni, men også fra HVK Varde. Den 76 årige havde bopæl på Hedestien i Varde. Det var faktisk lige overfor hovedindgangen til varde kaserne, så det var lidt logik i at vi så spurgte om lov til at bruge HVK Varde's kompagnilokaler. Dette fik vi lov til, så det var bare i orden. Vi havde adgang til alt hvad vi skulle, her også internet, således vi kunne få et kort op i stor størrelse og "plotte" holdene ind og afsøgte områder.


Et kig ind i KSN i HVK Varde's lokaler.

HVK Varde stillede med personel til afsøgning samt FSBM til evt. materiel fra deres kammer. Dette gjorde at vi ikke skulle afhente noget fra Veldbækvej, men kunne "rekvirerer" det på stedet og dermed få hurtig tilgang til det.




Vi foretog eftersøgning til mørkets frembrud og derefter blev helikopter og politiets hunde sendt hjem. Ligeledes returnerede politets leder af eftersøgningen også til Esbjerg Politigård. Vi kunne derimod fortsætte med det natudstyr som vi har tilgang til. Dette var første gang vi prøvede det og første gang vi fik lov fra politiets side at bruge udstyret. Det var en positiv oplevelse at kunne afprøve det i en "skarp" situation og det virkede. Dog skulle der ikke megennlys til fra lygtepæle m.m. før det ikke var brugbart mere, men på mørke stiområder og krat/skov var til alletiders. Det er ikke sidste gang vi gør brug af det materiel. Det bliver fast materiel fra starten af og vil blive bragt med ud fra starten. Klokken 2030 pakkede vi sammen og tog hjem, så vi var klar til søndag morgen.

Logistikken, ja det tog vores Historiker Edith Wind sig af. Det var godt arbejde. Der var kaffe næsten 10 minutter efter vi var startet og der var sat vand u, som man bare kunne tage, hvis man ville det. Ellers sørgede Edith sammen med Villy fra HVK Varde, at vi havde både aftensmad, morgenmad samt middagsmad under hele opgaven. Så stor tak til dem for det.

Vi fortsatte søndag fra kl. 0800. Igen var der mødt personel ind fra både eget og HVK Varde. Dog fandt helikpteren den 76 årige i Varde Å omkring kl. 1000. Der skulle gå lidt tid inden vi kunne tage hjem, da politiet skulle have sat ting igang, inden vi helt kunne afblæse indsatsen og tage hjem.


  Så havde vi besøg fra HDSSJ. Kaffen var klar.

En stor tak skal derfor lyde fra PL. Niels-Peter Lorentsen, NK ved Politikompagni Sydvestjylland samt DF Hans Ole Fyhn Brink, Bevogtningsdelingsfører ved Politikompagni Sydvestjylland til alle der deltog ved eftersøgningen. Tak for lån af lokaler til HVK Varde. GODT ARBEJDE til alle.

Med venlig hilsen

POLITIKOMPAGNI SYDVESTJYLLAND

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring