Topbanner

Nyhed

​Poul Henning Ejlertsen

Dødsfald - Poul Henning Ejlersen

Kære hjemmeværnskollegaer
Det er med stor sorg og savn, da jeg fik overbragt den sørgelige meddelelse, at Poul-Henning Ejlertsen er gået bort søndag den 22. juni 2017 efter kort tids sygdom.

23-06-2017
Poul-Henning efterlader et stort tomrum ved sit brede engagement i hjemmeværnsarbejdet  . Han mindes som en meget hjælpsom, engageret og pålidelig hjemmeværnskollega, som altid stod parat til at hjælpe over en bred kam.
Poul-Henning har med sit store indblik i samfundets gåder og sin bestemthed formået på en god måde at sætte sig i respekt, ligesom han respekterede og lyttede til andres meninger.
Poul-Henning  skrev kontrakt med Hjemmeværnet den 19. april 1964 og har trofast  i sine 53 år i hjemmeværnet haft skiftende funktioner som menig, befalingsmand og senest  virket som kontaktofficer.

De varmeste tanker går her i den svære tid til familien, som støtte til en fremtid uden deres nærmeste.
Æret være Poul-Henning Ejlertsens minde.

På Hjemmeværnspolitikompagni Vendsyssels vegne
Kompagnichef
Carl Aage Christensen
 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224