Et HJVD stabskompagni har til opgave at kunne oprette distriktets kommandostation samt at stille specialister og enheder til rådighed for distriktet.

 

Kompagniets første Kompagniohef blev F. Thaysen, og man gik i gang med at udbygge kompagniet, så man var i stand til at løse disse opgaver.

 

I 1962 opstod imidlertid tanken om et særligt studenterkompagni.
Studenterdelingen blev derfor overgivet til det nye kompagni, daværende 2426. Dette var også et specialkompagni, og opgaverne blev nu fordelt mellem de to kompagnier således at 2405 skulle være et egentlig stabskompagni, der udelukkende skulle sørge for oprettelsen af distriktets kommandostation og danne distriktsstaben, medens 2426 skulle være et støttekompagni, der skulle stille de enheder, der skulle støtte de almindelige kompagnier i deres kamp.

I adskillige år bestod stabskompagniet således udelukkende af stabssektioner, forsyningsgruppen og en signalsektion. Endvidere blev orkestret tilknyttet stabskompagniet.

 

I den sidste halvdel af tresserne begyndte kompagniet dog at danne flere enheder.
Distriktets sanitetsinstruktør DF Stitz blev knyttet til stabskompagniet og begyndte at opbygge en sanitetsdeling.

 
I 1967 påbegyndtes formeringen af ABC-sektionen under ledelse af distriktets ABC-officer, A. M. Brøndberg, der foruden sit hverv som ABC-officer, tillige blev kompagniets næstkommanderende. Signalsektionen blev udbygget til en signaldeling.

 

Den 1. 2. 1966 fik stabskompagniet sit nuværende nummer 2400.

 

I 1969 overtages fra HJVK 2440, der er det gamle 2426, 2. DEL og pionerdelingen.
Efterhånden var kompagniet blevet stort og uddannelsen skred godt fremefter.
ABC-sektionen blev landets først fuldt udbyggede og blev hurtigt så stor, at den måtte deles op. De folk, der blev taget ud her, dannede kompagnipatruljen.

 

Personellet fra HJVD kompagnier lærte dem at kende under de fælles signaløvelser, og distriktet trak (og trækker) ligeledes på den til sikkerhedsvagt under skydninger i Hevring, hvor mangen en signalmand kan se tilbage på adskillige timer i »tårnene«. Endvidere hjalp signaldelingen ved mange civile sportsarrangementer, således ved kaproriingsmesterskaberne på Brabrand sø.

Sanitetsdelingen kender også skydeterrænet ved Hevring fra mangen en sanitetsvagt, når distriktet afholder skydninger der.
Når der har været afholdt udstillinger, har der altid været bud efter sanitetsdelingen, der navnlig med sine særdeles livagtige sminkninger af »saarede« altid forstår at skabe en levende interesse for sanitetstjenesten.

Foruden varetagelsen af de almindelige pioneropgaver, har pionerdelingen gjort sig bemærket ved sin iver til at udføre »civile« sprængninger.
Mangen en skorsten er blevet lagt ned med uhyre nøjagtighed af delingen, der dermed har skabt forståelsen for, at hjemmeværnet også kan være til hjælp i den civile dagligdag.
Under den sidste »BRAG«-øvelse viste delingen også, at den kunne klare krigsmæssige opgaver.
Kompagniets lette deling, 2. DEL, løser hovedsagelig bevogtningsopgaver.
Ved en række uddannelsesarrangementer og øvelser har delingen deltaget på dette område.

 

I kompagniet indgår endvidere stabens A-, E-, 0-, T-, FSIK-sektioner, omfattende både lotter og mænd, hvis indsats i den givne situation er af afgørende betydning for distriktets ledelse.

I årene 1967-1972 var det fast skik at holde 4-dages kursus i Nymindegab.
Her lærte kompagniets enheder hinanden at kende og kammeratskabet blev dyrket.

I årene 1972/1973 fik kompagniet lejlighed til at virke som et samlet kompagni under to faglige øvelser, hvor det navnlig var HJVD faglige tjeneste og bevogtningstjenesten, der blev afprøvet.

 

I 1971 var kompagniets næstkommanderende A. M. Brøndberg blevet kompagnichef.
Et personligt bekendtskabsforhold, der består mellem denne og chefen for 6. telegrafbataljon har givet anledning til et interessant islæt i KMP dagligliv.
Takket være dette, er 2400 en af de få enheder i distriktet, der har et nært samarbejde med en hærenhed. Både i og udenfor distriktets område har kompagniet haft fællesøvelser med denne telegrafbataljon. Som oftest er kompagniet »fjenden«, der trænger igennem BTN bevogtning. Navnlig de yngre i KMP mindes med glæde mangen en mørk nat, hvor de lå under en radiovogn og skruede nummerpladen af, for stolt at kunne fremvise dette sejrstrofæ som tegn på, at 2400 havde været der.

 

I 1973 indtraf en særlig begivenhed, idet Danmarkssamfundet skænkede kompagniet en fane. Fanen blev samme år højtidelig indviet ved kompagnifesten. Oberstløjtnant Normann Petersen, chef for den føromtalte 6. telegrafbataljon, slog det første søm i. Det andet søm blev slået i af distrihslederen, major Daugaard, medens DF/SKLT Boye Larsen, fører for signalafdelingen, slog det tredie søm i.

I forbindelse med faneoverrækkelsen skal omtales et forhold, der tegner godt for fremtiden.
Ved et befalingsmandsmøde før faneindvielsen blev det forelagt, hvilken af kompagniets enheder der skulle stille fanevagten og dermed overtage ansvaret for fanen.
Roligt bad føreren for den enhed, hvis personel havde den laveste gennemsnitsalder, nemlig ABC-sektionen, om at få fanen. Ved faneindvielsen blev fanen så overdraget denne enhed.

Lad i en tid, hvor vi altid får at vide, at ungdommen ikke mere tænker på Gud, konge og fædreland, denne begivenhed være et tegn for fremtiden. Bærer ungdommen vel ikke mere ordene på læben, og betyder ordene vel heller ikke i dag det samme for dem som for os andre, synes man dog efter dette, at man kan være ,sikker på, at fanen også i anden forstand vil blive båret videre.

 

 

 

​​	Grundlæggeren af Sanitetsdelingen ved det gamle Hjemmeværnsdistrikt 24, Erik W. Stitz, modtager her anciennitetstegn for 50 års tjeneste i hjemmeværnet. Tegnet bliver overrakt af daværende Distriktschef ved HHD Århus, Oberstløjtnant Kim Astrup, den 5. Maj 2002 på Amtsgården i Århus