Topbanner

Nyhed

​I stabsarbejde er analysen af tid og rum kontra opgaven helt central for svaret på hvordan opgaven skal løses.

Stabsofficerer på stabskursus

Den frivillige stab har sendt tre officerer på Stabsofficerskursus i Nymindegab i denne uge. Her en hilsen til hjemmeværnskammeraterne i stabskompagniet.

17-03-2016

af Kjeld Ole & Jørgen. Foto: Lars

Søndag den 13. marts ankom vi tre motiverede stabsofficerer fra frivillig stab til hjemmeværnsskolen i Nymindegab, klar til at blive skarpe på stabsprocedurer og metoder, som vi kan bringe med retur til København og tage i brug.
Formålet er at vi fra egen funktion og med en dybere helhedsforståelse af stabens arbejde og samarbejde kommer til at bidrage bedre til at distriktet og dets enheder indsættes på grundlag af beslutninger, der følger efter de bedst mulige operative overvejelser.
 
Vi gik benhårdt på. Efter indkvartering og forplejning i kantinen satte vi os kl. 18:00 på skolebænken og kastede os straks ud i teorien bag stabens virke og metode. Opmuntret af det høje niveau der blev lagt ud med, takkedes der af for dagen omkring 22:45.
Et lille døgns tid senere med teoretisk gennemgang af de relevante begreber, trin, procedurer og hjælpeværktøjer med tilhørende mindre øvelser, blev vi hen under eftermiddagen 14 MAR enkadreret i to stabe. 
Hvad skulle der mon nu ske?
 
Indledningsvis modtog vi et varsel og gik derefter i gang med at indrette et plancenter (PLANC) og kort tid efter modtog vi regionsbefaling, hvorpå vi blev sluppet løs i et praktisk stabsarbejde. Opgaven var at indsætte distriktet i overvågnings- og bevogtningsopgaver i tilknytning til militære installationer.
 
Med enkadrering i stabe blev vi også tildelt funktioner, med de opgaver dét indebar. Som i enhver læreproces er der plads til frustration, begejstring og aha-oplevelser undervejs, og på det punkt adskiller dette kursus sig ikke. Der er masser at spændende færdigheder at tage til sig og gøre til en del af sit virke, og det er fantastisk at se alle tankerne langsomt blive omformet til en plan der testes mod det værste efterretningsofficeren kan finde på – og så se ens plan ikke bare overleve, men også sejre i konfrontationen!
 

Forklar mig lige igen - hvorfor skal den motoriserede overvågningsdeling ligge i beredskab der?
Stabens sidst ankomne officer (Kjeld Ole) fra den regionale føringsstryktur, bruger også stabskurset til at lære hjemmeværnet lidt bedre at kende.
 

Allerede her efter et par dage ser det ud til, at kurset er tilrettelagt, så vi som kursister i praksis kommer til at erfare på egen krop, hvorfor feltreglementet for stabstjeneste fastslår, at stabsofficerer skal kunne arbejde hurtigt, med forudseenhed, tilpasningsevne og fantasi. Hjemmeværnsskolen har indtil videre ikke lagt fingrene imellem, og der er blevet til den med krumhals fra både lærer og kursister.

En af de delkonklusioner vi indtil videre kan drage er, at det er brændende vigtigt at staben taler sammen i løbet af planlægningsfasen; at alle har styr på metodikken, hvorfor det er vigtigt alle deltager på kurser som det vi er på nu, samt at der er et kritisk behov for dygtige og samvittighedsfulde stabshjælpere, der kan bistå staben i opgaveløsningen.

Hvad de næste scenarier byder på, glæder vi os til at opleve!
 
 
 
Stabsofficeren som typisk findes ved PCén i kamp med tiden og fagets begreber og definitioner.
Her Jørgen,​ der forsøger at finde den rette formulering.​

Fakta

Hjemmeværnets stabsofficerskursus afholdes en gang årligt på hjemmeværnsskolen. Kurset varer 7 dage fra søndag eftermiddag til efterfølgende søndag middag.
 

 Seneste nyheder

 

Hvis du vil vide mere

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224