Topbanner

Pressemeddelelse

Fanen og kommandoen overdrages til kompagnichef Birgitte Noe Kjærhede.

Chefskifte i Stabskompagniet

Stabskompagniet ved Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland har fået ny ledelse pr. 1. maj 2017.

15-05-2017

Ved en ceremoni på Skive Kaserne fik Birgitte Noe Kjærhede, 1. maj overdraget kommandoen af chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland oberstløjtnant Per M. Nikolaisen.

Birgitte Noe Kjærhede afløser major Carsten Roskjær på jobbet. Ved samme lejlighed blev Birgitte Noe Kjærhede udnævnt til kaptajn. Som næstkommanderende har kompagniet fået premierløjtnant Bo Eriksen.

Det er et par erfarne hjemmeværnsfolk med henholdsvis 22 og 35 års hjemmeværnstjeneste bag sig, som kompagniet får glæde af.

Stabskompagniet servicerer hele Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland, som tæller 25 kompagnier og dækker et areal svarende til Midt- og Vestjyllands politis ansvarsområde.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224