Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Kaptajn Nyland gennemførte i 2014 KMD Iron Man for Team Hjemmeværn. En bedrift ikke mange har gjort ham efter.

Farvel til en Iron Man

Efter tre spændende år som kompagnichef i STABSKOMPAGNIET takker Kaptajn Kenneth Nyland af.


Af Informationsofficer, S9, PL Rasmus Franck

29-11-2017

Det er et vellidt og respekteret midtpunkt, som STABSKOMPAGNIET ved indgangen til julemåneden skal tage afsked med.

​Efter at STABSKOMPAGNIET i foråret 2014 havde stået uden reel ledelse i 6 måneder, tiltrådte KN Kenneth Nyland stillingen som underafdelingschef. Allerede fra første møde, var der lagt i skabet til nogle tiltrængte ændringer i kulturen. Her var en chef, der ville frem.

Da Kaptajn Nyland lagde ud med at gennemføre KMD Iron Man for Team Hjemmeværn, var linjerne ligesom tegnet op. Nu skulle der ske noget. Kenneth var fra sin tidligere hjemmeværnstjeneste uddannet patruljemand fra Hjemmeværnsskolen og med en solid overbygning som patruljefører fra det fællesnordiske samarbejde SAMSKANDIA, blev der hurtigt signaleret kulturforandringer i det hensygnende kompagni.

Kenneth Nyland har i sit chefvirke for STABSKOMPAGNIET gentagne gange gået forrest, når nye ideer og tiltag skulle afprøves. Blandt andet løber Kenneth altid første runde, når kompagniet stiller hold til DHL Stafetten i Fælledparken. Kenneth var naturligvis også med, da soldater fra STABSKOMPAGNIET skulle prøve kræfter med Nijmegen Marchen i 2015.

På det operative område har Kaptajn Nyland flere gange stået i spidsen for kompagniet, i forbindelse med distriktets indsættelser ved oversvømmelser. Han er her især en god rollemodel for de unge soldater med sit smittende humør og evne til at sætte opgaven i centrum.

Kenneth Nylands helt centrale indsats i STABSKOMPAGNIET har dog været udvikling af og sparring med BM korpset. Kenneths meget professionelle syn på ledelse har afgjort betydet meget for kompagniets udvikling af førere og et tiltrængt farvel til den lidt mere rigide og traditionelle ledelsestilgang Hjemmeværnet i mange år har lidt under. For Kaptajn Nyland har opgaven altid stået i centrum.

Kenneths nytænkende ledelsesstil vil klart trække spor i STABSKOMPAGNIETS fremtidige virke.

Vi ønsker Kenneth alt muligt held og lykke med sin civile virksomhed og håber, at vi også fremadrettet kan drage nytte af hans altid optimistiske syn og nyskabende tanker.

 

Fakta

Kenneth Nyland er kaptajn i Hjemmeværnet. Civilt er han virksomhedsejer og far til to små børn. Han bor lidt udenfor Slagelse sammen med sin kone.

Hvis du vil vide mere

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring