Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Soldater fra STABSKOMPAGNIET foran Cessna 208, Holland juli 2016

Nye faldskærmsvinger til STABSKOMPAGNIET

På D-Dag, tirsdag 06 juni 1944, foretog General Major Maxwell Taylor, 101st Airborne Division, US Army, sit femte static-line spring og erhvervede dermed sin faldskærmsvinge. I uge 29 fulgte fem soldater fra STABSKOMPAGNIET i hans fodspor.

03-08-2016
Den lille Cessna 208 drejer ind over Drop Zone og instruktøren trækker lugen op. Vi befinder os umiddelbart vest for flyvepladsen i 3800 fods højde, men det er ikke udsigten, der har de 16 springeres opmærksomhed. Formiddagen er blevet brugt på forudsætningskontrol og gennemgang af reserveprocedure. Landingen er blevet repeteret og indøvet en sidste gang og om lidt er det alvor. De fem første springere på denne lift-off er fra STABSKOMPAGNI MIDT- & VESTSJÆLLAND. Instruktøren giver de sidste anvisninger til piloten og flyet sætter farten ned. Første springer rykker frem til springlugen. Nu er det alvor.
 
Faldskærmsuddannelsen blev gennemført på Paracentrum Texel på øen af samme navn i den hollandske Waaden See. Uddannelsen består af teori omkring spring, styring og landing, praktisk indøvelse på landjorden og fem static-line spring. Gennemført uddannelse giver en B-licens samt bæringsret til den Hollandske Faldskærmsvinge.  
 
Som dansk soldat skal man selv betale kursusafgift, transport og forplejning, men gennem personlig kontakt og gode samarbejdsaftaler på øen, kan uddannelsen gennemføres til en rimelig pris.
 
Af PL Rasmus Franck, Informationsofficer, HDMVS

Fakta

Koninklijke Nederlandse Vereniging voor Luchtvaart Afdeling Parachutespringen bestemmelse VS2-1593 giver udenlandske soldater ret til at bære den hollandske faldskærmsvinge på uniformen efter fem static-line spring.

Hvis du vil vide mere

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring