Topbanner

Nyhed

KC Jens Brogaard takker Flemming Agerskov for sit foredrag
​KC Jens Brogaard takker Oberst Flemming Agerskov for det spændende foredrag.

Foredrag ved Oberst Flemming Agerskov

FORSVARET I ET SIKKERHEDSPOLITISK PERSPEKTIV var temaet for foredraget som Oberst Flemming K.V. Agerskov holdt ved BM Mødet den 1. november.

06-11-2016

​Til stabskompagniets BM møde den 1. nov. var mødt rigtig mange op for at høre et foredrag af Oberst Flemming K. V. Agerskov.


Først skulle to VIP personer have udleveret deres gradstegn.


Kompagniets nye IT-BM Torben Rønde blev udnævnt til Sergent.


Kompagniets nye NK Bjarne Andresen blev udnævnt til Løjtnant.

Stort tillykke med udnævnelsen.

Oberst Flemming K. V. Agerskov.
 

Et stærkt CV

Nu fik Oberst Flemming Agerskov ordet og startede ud med at fortælle om hans karriere inden for forsvaret og om de gange han havde være udsendt i forskellige Internationale missioner.
Flemming kunne fortælle at han var i Jugoslavien og Kosovo over 25 måneder i 90erne i forskellige missioner. Senere kom turen til Pakistan og Indien i 00erne og sluttelig i Afghanistan som Oberst og Brigadegeneral i 2012 – 2013.

Turen går til Rusland...  

Nu kom turen til Sovjetunionen som før 1991 bestod af 15 stater og efter den økonomiske nedsmeltning blev mange af staterne selvstændige. Af de 15 stater er Rusland med over 147 mil. indbyggere den største stat. Herefter følger Ukraine med 51 mil. indbyggere.
Ruslands leder i 90erne var Jeltsin og her kommer Putin ind i billedet som en dygtig KGB agent. Han vinder magten i 99 og har siden være ministerpræsident.
Putin gennemførte en overraskelsesinvasion af Krim og siden hen den østlige del af Ukraine således at forbindelsen til Krim kunne etableres over landjorden da Krim ikke er landfast med Rusland.
Flemming viste kort over områderne via PowerPoint, således at man nemt kunne overskue den interesse som Putin kunne have for igen at blive storhersker. Putin har ikke en demokratisk forståelse og skal have sat stolen for døren såsom sanktioner m.v. for at vise respekt.  At landene Estland – Letland og Litauen er blevet NATO lande er selvfølgelig en torn i øjet på Putin. At NATO nu har udbygget med soldater i disse lande er en klar markering at Putin skal kende sine grænser mod vest.

 

Farvandet omkring Grønland
Danmark er direkte i konflikt med Rusland i forbindelse med det Arktiske Ocean ved Nordpolen. Det kan medføre at Grønland får sit eget hjemmeværn som får til opgave at fastholde suveræniteten samt føre kontrol med forurening af de store farvande da Danmark har det miljømæssige ansvar for dette kæmpe område.

Det arabiske forår
Er det Arabiske forår gået i stå efter at Islamisk Stat overløber området i Iran og Syrien? Nej – hele den nordlige del af Afrika er i konflikt på det religiøse område hvor muslimer forsøger at overtage herredømmet. Millioner af mennesker i Afrika er fortsat meget fattige og utrygge og kan betyde endnu større flygtningestrømme til Europa i årene fremover.

Er Nato udfordret?

Nato har et ønske om at medlemslandene yder omkring 2% af BNP. For Danmarks vedkommende betyder det ca. 30 mia. kr., men i dag ydes der kun omkring 20 mia. kr. og med de sidste stramninger på 2.7 mia. har betydet at mange officerer og befalingsmænd har forladt det danske forsvar. Spændende om der er politisk forståelse for at der skal være et funktionsdygtig forsvar ud over nye F-35 fly.

 

Hjemmeværnet ved grænsen
Ligeledes blev grænsekontrol situationen præsenteret og hjemmeværnets støtte til politiet primært ved tre grænseovergange Frøslev – Padborg og Kruså. Det viser sig at det er primært de tre overgange som flygtninge/ migranter benytter. Hjemmeværnet er fortsat klar til at støtte med denne opgave.


Kort og godt var det et særdeles spændende foredrag som Oberst Flemming Agerskov serverede, hvilket førte til en stor Applaus.


Efter kaffe blev befalingsmændene orienteret kort om verserende opgaver som klargøring til beredskabsstyrken og sluttelig annoncerede KC om juleafslutningen den 6. december.

 RED: Jens Brogaard

 

Fakta

Husk at tilmelde dig juleafslutningen den 6. december.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224