Topbanner

Nyhed

Rundstykkerne blev indtaget

GME-F F2015 Hyby Faelled

Rigtig mange fra Stabskompagniet deltog på GME-F på Hyby Fælled lørdag den 11. april 2015.

13-04-2015

Solen skinnede og temperaturen nåede helt op på 20 grader da tæt på 30 deltagere gennemførte deres obligatoriske vedligeholdelse af skydning, førstehjælp og funktionsrelateret uddannelse på Hyby Fælled i Fredericia.

Vores forplejningsgruppe stod parat med kaffe og rundstykker da vi mødte på Hyby Fælled kl. 09:00. Kompagnichef Jens Høgild Brogaard bød velkommen og orienterede om sidste nyt fra hjemmeværnskommandoen m.v. og takkede alle deltagere for at de havde forstået vigtigheden af at få gennemført GME-F.

NK Niels Just Svensson introducerede de tre aktiviteter - nemlig Skydning ledet af Skydeleder Henrik Neulausen, Førstehjælp ledet af Ida Nilsson og Funktionsvedligeholdelse ledet af Jan Ømand og Jacob.

Efter at deltagerne var blevet opdelt i tre hold gik aktiviteterne i gang. På skydebane skulle man gennemføre en stående skydning mod faldmål. Flere gav udtryk for at det var en spændende skydning og det var længe siden de havde prøvet at forestå en stående skydning.

Førstehjælp blev gennemført imens man ventede på at komme til at skyde. Her gennemgik Ida de primære førstehjælpsregler samt deltagerne øvede i at ligge forskellige typer af forbindinger. 

 Funktionsvedligeholdelsen blev en to-delt feltøvelse med fremrykning i terræn samt øvelse i bykamp. Naturligvis blev Bevogtningsdelingen kamufleret til det ukendelige i ansigtet og med græs på hjelmen, hvorimod de "lidt ældre" valgte en mindre kamuflering. Fremrykning i terræn gav mange sved på panden da de blev angrebet af snigskytte der sad i et træ.

Vejret: Den bedste forårsdag i 2015 med temperaturer op til 20 grader.

Præsis klokken 12:00 stod Anne-Maria og hendes hjælpere klar med dejlig varm mad, som blev fortærret ved de borde som vores historikere Knud Jørgensen havde været så venlig at tage med - lidt luksus skal der være plads til.

Efter at alle beskidte våben var blevet rengjorte og godkendt afsluttedes arrangement hvor NK Just takkede alle for en fin indsats og FSBM Rasmus Bertelsen takkede for hjælpen med at sikrer at våbene blev afleveret i rengjort stand. Sluttelig ønskede KC alle en god tur hjem og bekendtgjorde at det var vigtigt at man huskede at tilmelde sig aktiviteten KOMPAGNIDAGEN den 13. juni, som også er på Hyby Fælled.

RED: Jens H. Brogaard

 

​ 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224