Topbanner

Nyhed

Juleskydning 2016

Stabskompagniets Juleskydning, søndag, den 11 DEC 2016

15-12-2016
På en grå, kold og ind imellem regnfuld dag samledes 21 personer fra stabskompagniet til årets juleskydning på Selinevej. Alle var i godt humør og indstillet på, at det bare skulle være en rigtig god dag.
 
Planlægningen med hensyn til flytning af materiel fra Svanemøllen til skydebanen fungerede perfekt, som sædvanligt. Afviklingen af skydningen gik også perfekt - alt blev afviklet fuldt sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Hvad ellers. Skytterne blev som altid opdelt i hold og oplyst om. hvilke baner, de skulle skyde på. Da skydningerne skulle godkendes, skulle der skydes både stående, knælende og liggende - samt på tid.
 
 
Efter rensning og pakning af våbnene fik den bedste skytte overrakt 'Chefens julekurv'. Det blev Jens Michael Hansen, der fik den overrakt af KC.
 
Det var meningen, at der skulle lidt stads ud af Alex Gyldenkrone, som tak for hans store arbejde for kompagniet, men han måtte desværre melde afbud på grund af sygdom. Så han har noget til gode.
 
Forplejningen bestod af kaffe og vand over hele dagen. Til frokost var der varme pølser med brød, sennep og ketchup. Da chefen havde overrakt sin kurv, var der varme æbleskiver med syltetøj og flormelis samt mere kaffe.
 
Og så var der klar til afgang mod Svanemøllen - og hjem.
 
Med venlig hilsen
Jytte Egede Saabye
Menig
Historiker

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224