I gamle dage skulle der mange mands arbejde til for at lave en avis. Træ skulle fældes, og laves til papir, der skulle udvindes bly og støbeforme til bogstaver, der skulle opfindes tryksværte, og der skulle opfindes en trykkerimaskine. Man skulle også have sættere, og journaliser. Foruden altså et enormt netværk af distributører, lastbiler til kørslen, med de nytrykte aviser, imellem byerne med de store aviser, for at bringe de store nyheder fra by til by.
Med vores hungren efter nyheder, og vores tørst efter at få den sidste viden først, eller være først til at få det sidste at vide, så har der været en rivende udvikling på dette punkt. Selvfølgelig var der radioen, hvor man som barn, skulle være stille på hvert helt klokkeslæt. Overgangen var tekst-tv, hvor man bladrede imellem siderne på sit fjernsyn, og var taknemmelig, når skidtet ikke gik ned.
En genial mand fik ideen til internettet, og ingen har set sig tilbage siden,,,det skulle da lige være Den Gamle By eller Jarl Hede.
Så hvad har vi så nu? Ja nu har vi Facebook, Twitter, Instagram og Linkedin, og garanteret mange andre, for det var jo i går, og i morgen er fremtiden. Der er kamp om vores opmærksomhed, og vores clickbaits tælles op af smarte marketingsbureauer, som sælger denne viden videre til firmaer, som gerne vil have en større markedsandel til deres produkt.
OG HER KOMMER VI IND I BILLEDET, om man vil.
Vi er Hjemmeværnet, og vi er samtidig også fremtiden for Hjemmeværnet. Uden formidling på diverse informationsplatforme, så visner vi og dør hen. Vi skal være først med det nye, vi skal vide, hvad der bevæger sig, og i hvilken retning nyhederne bevæger sig.
SÅ DERFOR: Har vi brug for efteruddannelse? Kan vi blive bedre? Kan vi dygtiggøre os? Kan vi lære nyt?
Ja, ja, ja og atter ja.
Sådan har flere, som arbejder med information i Hjemmeværnet svaret. Derfor mødte 11 friske kursister op fra morgenstunden i uge 29 for at blive klogere på at kunne formidle og videregive information om Hjemmeværnets aktiviteter.
Dag 1 er nu gået på hæld, og hvad har vi så lært i dag: Jow jow, skal det lyde her fra det midtjyske. Vi har øvet os i at skrive en pressemeddelelse, kort, præcist og kontant, og med de relevante oplysninger om hvad der skal ske. Vi har også været ude i felten, og selv sådan nogle (i dagens anledning) kontorkrigere som os, nød al den friske luft, duften af skovens gran, og fuglenes kvidren, altimens vi fik lavet hver vores interview af og med soldater, som knokler med deres uddannelse for at blive så gode soldater som muligt. Også billeder fik vi taget, både langt fra motiverne, til motiver så tæt på, at myrernes ånde duggede på kameraets objektiv.
Hjemme igen fra skovens dybe stille ro,,,eller noget, var opgaven ret simpel,,,eller igen noget, da vi skulle skrive artiklen færdig på baggrund af vores grundige research arbejde. Det gav en motiveret form for ro, som skovens dyr garanteret misundte os ganske voldsomt. Det eneste, som klaprede var faktisk hjernecellernes roteren rundt efter de rigtige vendinger og formuleringer. Efter meget stilhed og enkeltes brummen, blev artiklerne sendt til den journalistiske guru Ole Sanvig, som gav feedback via mail. Dermed kan man hjemme i ro og mag tage sin artikel op, og sidde at efterrationalisere fastholdelsespunkter og forbedringspunkter.
Sidste opgave for mandagen var en øvelse i at skulle walk-and-talk-interviewe hinanden parvis på kun sølle 5 minutter. Og herefter skrive artiklen på 15 minutter og maksimum 800 ord INCL mellemrum. Så var der fred igen for læreren.
Dagen er gået, kursisterne er blevet meget bedre til det skrevne sprog, og lærerne er HAPPY. I morgen venter en ny dag med nye udfordringer i form at billedteknik, hvordan man tager det gode billede og hvordan man laver en film og uploader den.
God fornøjelse til en endnu god dag i eventyrets land.
