Topbanner

Nyhed

Situation under FX-omskolingen - Opladning af FX-magasin, Steiness, Tino og Linda

Fælles Bykamp 1 udannelse med FX-våben

Den forgangne lørdag gennemførte VHK-HOL og VHK-ÅRH fælles bykamp uddannelse i Tovby (Finderup øvelsesplads)

08-09-2014
Det var planlagt at vi skulle gennemføre enhedsuddannelse i Bykamp (Fagplan 6029).
Til at starte med gennemførte vi ”måludpegning i by” samt ”skyde og ildstillinger”.
Herefter opdelte vi folk i 2 grupper således at vi kunne gennemføre FX omskoling for dem der manglede og den anden gruppe begyndte på at træne rumkamp.
Efter omskolingen for de 6 mand der manglede samlede vi de 2 grupper igen og gennemførte ”kampeksercits og formationer” i by miljø.
 
Med andre ord hvordan en GRP skal reagere overfor beskydning samt hvordan de kommer hurtigt og sikkert ud af kill-zone med livet i behold. Der udover også hvordan de får en evt. såret bragt ud af kill-zone.
Og da de jo havde en”såret” så koblede vi naturligvis også lige behandlingen af den sårede med ind.
 
Efter mange gennemførelser så delte vi folkene op i 2 nye grupper således at der var lige meget erfaring på begge hold.
Den ene gruppe gennemførte rumkamp. Lige fra indtrængning, kampen fra rum til rum, kampen op/ned af trapper og naturligvis også kamp på gange.
Den anden gruppe havde jeg med til indramning og afsøgning af hus samt alt der har med kampstilling i by at gøre. Dette er inkl. Primære, sekundære og alternative stillinger, ildoverfald, frigørelse, forlægning af ilden mm. Derved var den pågældende gruppefører klædt meget godt på til den 2-parts øvelse vi skulle gennemføre sidst på dagen.
 
Under øvelsen blev alt det vi havde gennemgået gennem hele dagen taget i anvendelse. Dette foregik efter gruppeførerens anvisning og meget få råd fra kampdommerne. Dagen var således blevet til endnu et naturligt værktøj at anvende for gruppeføreren.
Øvelserne foregik begge to i mørke


Øvelse 1: gruppefører fra VHK-HOL i den defensive rolle, gruppefører fra VHK-ÅRH i den offensive rolle. 
nyhed - bykamp 2,1.png
1: ÅRH bevæger sig af den naturlige rute ind i byen. I bykanten udsættes de for et samlet ildoverfald.
Efter frigørelsen hentes den sårede tilbage til gruppen.
Status på kampkraft: Rød75%, Blå 100%
2: ÅRH befales til at smide HOL ud af byen. De planlægger et samlet ildoverfald fra 2 sider efterfulgt af 2 indbrud i bygningen.
Status på kampkraft: Rød100%, Blå 25% (efter ildoverfald)
3: Da ÅRH var nået til bygningen og stakkede op for at lave indbrud valgte HOL at trække sig til alternativ stilling.
4: En mand fra HOL valgte ikke at følge den befalede frigørelsesrute hvilket resulterede i at han blev skudt ned.
5: ÅRH valgte at følge den mest oplagte rute for den videre kamp ind i byen.
7: ÅRH blev opdaget i deres forsøg på at angribe ind i flanken og derfor ændrede HOL hovedskudsretningen i deres kampstilling. (de bevægede sig på offensiv side af en bygning i stedet for defensiv)
6: ÅRH angreb ind i flanken af den forladte kampstilling. De blev mødt af ild fra den nye kampstilling.
8: I forsøget på at omgå den nye kampstilling valgte ÅRH at udnytte terrænet. De blev dog beskudt i flanken af en lysning.
9:Da det lykkede for ÅRH at komme op til bygningen frigjorde HOL til hotellet for at gennemføre den endelige kamp mod ÅRH i meget bedre egnede stillinger.
10: ÅRH angreb ind i hjørnet af stillingen. Hele under etagen var forladt. Under forsøget på at komme op af trappen blev gruppen nedkæmpet


Øvelse 2: GF fra VHK-ÅRH i den defensive rolle, gruppefører fra VHK-HOL i den offensive rolle 
nyhed - bykamp 3,1.png
1: HOL bevæger sig ind i byen. I bykanten udsættes de for et samlet ildoverfald.
Efter frigørelsen hentes den sårede tilbage til gruppen.
Status på kampkraft: Rød75%, Blå 100%
2: HOL befales til at smide ÅRH ud af byen. De stormer bygningen under dække af 2 håndgranater.
Status på kampkraft: Rød100%, Blå 100%
3: ÅRH blev så overrasket over håndgranaterne der sprang langs bygningens mur at de frigjorde fra stedet uden kamp. De glemte endda at smide en granat retur ind til indbrudsholdet som ellers var planlagt.
4: ÅRH frigjorde uden tab.
5: For at undgå et frontalt angreb trak HOL sig bagud af stillingen og ville udnytte terrænet til at komme uset frem til ÅRH forventede nye kampstilling.
Da HOL kom ind i bygningen udbrød der kamp mellem de 2 nabo bygninger.
6: HOL valgte at flytte et hold ind på flanken af stillingen. Og efter en kort ildkamp stoppede kampen fra bygningen.
7 og 8: ÅRH erkendte at deres stilling var ved at blive overrendt og de trak sig fra den østlige side samtidig med HOL angreb på bygningen.
9: HOL forsøgte at omgå det åbne område der var i fronten af ÅRH stilling og komme ind i flanken afstillingen.
10: ÅRH indså at de var ved at blive omgået og trak sig til bedre egnede kampstillinger.
11: HOL angreb ind i bygningen. Under det sidste spring blev de kun mødt af 3 skud men ingen ramt.
Inde i bygningen lykkedes det at trænge op af trappen uden tab. Dog blev der kæmpet en del i de øvrige etager.
 
(øvelsen blev gennemført november 2013)

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224