Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Christel fra kompagniet viser en situation sammed med Morten og Vuk fra VHK HOL

Vellykket informationsgrundkursus på Bornholm

Over en forlænget weekend, gennemførte distriktet informationsgrundkursus. VHK SJA havde 3 mand med.

16-06-2015
11 soldater fra Virksomhedshjemmeværnet brugte en forlænget weekend på Bornholm, hvor distriktet gennemførte informationsgrundkursus. Selve kurset blev afholdt på Almegårds Kaserne, mens kursisterne var indlogeret i 2 sommerhuse i Dueodde. Kasernen og alle adnre overnatningsmuligheder var booket pga. folkemødet, der blev afholdt i Allinge samme weekend.

Informationsgrundkursus er det grundlæggende modul i informationsuddannelsen. Uagtet om man skal være ROF, ITBM eller historiker, skal man have dette kursus. Her berører man alle områder af informationstjenesten i Hjemmeværnet

Vi ankom torsdag aften og fredag blev kursus skudt i gang. Oven i det i forvejen omfattende pensum, havde man fra distriktets side lagt vægt på, at der skulle være noget udover det sædvanlige. Det betød, at der var inviteret 2 eksterne undervisere ind, til nogle lektioner. Hvor det normalt er de 2 lærer, der afholder lektionerne, havde vi både en journalist og en fotograf inde over et par gange i løbet af weekenden. Dette gav en anden mulighed for at lære disse dele af faget.

Det var også indlagt et - desværre alt for kort - besøg til folkemødet. Her skulle vi løse en række opgaver i relation til kursus: se og fotografere gode/dårlige stande, hvilket der var rig lejlighed til.

I løbet af den tætpakkede weekend, nåede vi således at stifte bekendskab med en række discipliner: rekrutteringssituationen, planlægning af information, redaktørvirke, tale- og salgsteknik, historisk arbejde, rolle-spil, udstillingsvirke og projektarbejde.

Søndag rømmede vi de 2 sommerhuse, der havde været vores hjem i de 4 dage. Vi tog afsted til ALmegårds Kaserne, hvor vi startede dagen med at fremlægge de projekter, vi også havde arbejdet med i grupper. Herefter fik vi orienteringssamtalelederkursus, der normalt først er en del af et senere kursus.

Bornholm er i sig selv et skønt sted, men med folkemødet som bagtæppe, var der masser af stemning, masser af liv med folk fra politikere, informationsfolk og en del politifolk.

Det var trætte hjemmeværnsfolk; kursister, lærer og kursusleder, der søndag aften kl. 21.30 kørte ombord på færgen mod Ystad, så det blev sent for de fleste - især for folk fra Jylland
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring