Topbanner

Nyhed

skydeweekend i maj

Kompagniet afholdt skydeweekend med masser af uddannelse.

16-05-2015
Det er maj måned og det er weekend. Enkelte er mødt ind fredag aften, men de fleste tilgår uddannelsen lørdag morgen. Kompagniet er forskudt til Christiansminde i Jægerspris, hvor vi afholder skydeweekend. Det betyder naturligvis masser af skydning, men der er også en række andre ting på programmet: det obligatoriske 6-timers førstehjælpskursus, undervisning i hjv.dk og håndgranatkast.

Lørdagen startede med førstehjælp for nogle. Kompagniet havde fået en ekstern underviser ind til at køre kurset. Det er en genopfriskning af de grundlæggende ting i førstehjæpen, der bare skal ligge på rygraden - og det gør det også.

For de, der allerede havde gennemført dette tidligere, var der mulighed for at skyde på Hovnæsbanen med HVK Helsingør. 

Lørdag efter aftensmaden, er der en lektion i håndgranatkast, så vi er klar til søndagen. Jimmie holdt en grundig og meget levende lektion. Undervisningen er en grundig gennemgang i de forskellige typer håndgranater, samt en handlebane, hvor det at kaste med en skarp håndgranat gennemgås omhyggeligt, så ingen er i tvivl om proceduren søndag.

En lang og god lørdag slutter med en lektion i hjv.dk, hvor specielt  aktivitetsmodulet bliver gennemgået, med IT-officer Jan Mohr som underviser.

Søndag er det delt op i 2 stationer. En station hvor der er handlebane og håndgranater og en hvor der bliver gennemført feltskyttemærkeskydning. Der er altid en særlig spænding over det at kaste håndgranat. 180g presset trotyl kan udrette en del skade, braget er højt og det kan mærkes i jorden, når man står bag beskyttelsesmuren - 3 sek. efter at man har kastet granaten..

På feltskydebanen er der først mærkeskydning og afstlutningvis en samlet skydning.
Søndag kl. 16 tog vi afsked med Christiansminde og hinanden, efter en tætpakket weekend, der gav Q i feltskydning, førstehjælp, håndgranat + feltskyttemærke til nogle skytter samt mere viden om hjv.dk... pyha.
 

 Seneste nyheder

 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224