Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Hjemmeværnets Grunduddannelse

Hjemmeværnets Grunduddannelse

​​​
Hjemmeværnets Grunduddannelse (HGU) er en Grundlæggende Militær Uddannelse, som skal gennemføres af alle nye medlemmer, der ikke har aftjent værnepligt eller har tilsvarende uddannelse fra forsvaret. Grunduddannelsen består af 4 kurser. Alle 4 kurser skal være gennemført inden 3 år efter optagelse i Hjemmeværnet.  

Hvor kan jeg tage min HGU?
Kurserne gennemføres af Hjemmeværnsskolen og afholdes ved uddannelsescentrene rundt om i landet eller Marinehjemmeværnssektionen på Slipshavn ved Nyborg. Du bestemmer selv, i samråd med din underafdelingschef/næstkommanderende/uddannelsesstøtteofficer, hvor du gennemfører din HGU. 

HGU 2 er fælles for alle grene af Hjemmeværnet og indeholder grundlæggende emner som bl.a. våbenuddannelse, førstehjælp, SINE terminal (radiosystem) og hjemmeværnsmedlemmers hjælp til politiet. Uddannelsen varer 9 dage og starter typisk fredag og løber til søndag ugen efter.  

 
For at gennemføre Hjemmeværnets Grunduddannelse er det nødvendigt at være i almindelig god form. Hvis du ikke er vant til at bevæge dig til dagligt, kan det være en god idé at gå eller løbe nogle ture i perioden op til starten af uddannelsen.
 
Bootcamp (bevogtningssoldat)
I stedet for at tage uddannelsen som fire moduler, der kan være adskilt i tid og sted, kan du gennemføre hele din grunduddannelse på én gang i en såkaldt 'Bootcamp'. 

Alle medlemmer i Hærhjemmeværnet (inkl. Virksomhedshjemmeværnet) og Flyverhjemmeværnet kan tage Bootcampen, og bliver uddannet ens, dvs som bevogtningssoldat.
 
 
For Marinehjemmeværnets besætningsmedlemmer på de sejlende enheder gennemføres uddannelsen som fire adskilte moduler på 4–9 dage.​

 Uddannelsesbeskrivelser



Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring