Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

PowerPoint

PowerPoint guidelines

​Gode råd til præsentationer

Her er 6 gode tips, du kan bruge, når du forbereder en præsentation.

 

1. Du er budskabet, brug PowerPoint-præsentationen som et hjælpemiddel

I ethvert tilfælde, hvor der bruges PowerPoint, er det vigtigt at understrege, at du er den, der leverer budskabet. En PowerPoint-præsentation kan med fordel forstærke eller illustrere visse budskaber, men kan aldrig erstatte din mundtlige præsentation.

 

2. Hold det enkelt

De mest effektive PowerPoint-præsentationer er enkle. Anvend animering med omtanke. Her er nogle eksempler på gode og anvendelige effekter:
  • Fremhæv argumenter med ”fed” eller farve
  • Brug 2-spaltede lister til ”pro et contra”
  • Brug diasovergange ved emneskift
  • Animering af bullet points - eksempelvis ved en pointe, man først vil afsløre til sidst
  • Brug billeder eller illustrationer i stedet for tekst

3. Korte budskaber

Undgå lange sætninger med komplicerede konklusioner i din præsentation. Tekster læses bedst som bullet points i korte præcise sammenhænge.
 

4. Vær original inden for rammerne

Sørg for at dit Powerpoint læner sig op ad Koncernfælles designmanual.

 

5. Lad være med at læse op

Husk at forberede dine pointer, så du kan fortælle om dem uden at læse op fra dine slides.
 

6. Hvis du er i tvivl, så udelad det

Du kan sidde i en situation, hvor du har svært ved at vurdere relevansen af et specielt diagram eller et clip-art billede. Hvis du er usikker om det passer, så udelad det.
 
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring