"Jeg kan godt lide at komme ud og dele ud af mit overskud"​

Jeg vil lave noget, der giver mening. Jeg vil ud og være skarp og hjælpe folk. Så jeg har været udstationeret to gange med Hjemmeværnet. Begge gange i Kosovo – med Hold 9 i august 2012 og med Hold 12 i maj 2013. Udstationeringerne varede to en halv måned.

Min familie betragtede generelt udenlandske missioner som risikofaktorer. De ville ikke miste deres søn. Så da jeg fortalte dem om Kosovomissionen med Hjemmeværnet var det under ingen omstændigheder et samtaleemne. Men så havde jeg dem med til et pårørendemøde. Og der blev de rolige. De så, at jeg var i trygge hænder, og de accepterede.

Hjemmeværnet stod for bevogtningen af den franske lejr i Novo Selo med 30 danske frivillige soldater. Som udsendt bevogtningssoldat arbejder man i 24 timer og har fri i 24 timer. Opgaverne er primært bevogtning af lejren, patruljer ved hegnet og inde i lejren samt adgangskontrol ved hovedporten.

Vi kontrollerede blandt andet, at ingen ”grimme” ting såsom våben og sprængstoffer var gemt under de biler, der kørte ind i lejren. Ved udkørsel blev de lokale leverandører undersøgt for tyverier af for eksempel alkohol, cigaretter og andre varer.

Før udsendelsen fik vi blandt andet bevogtningstræning, skydetræning og undervisning i førstehjælp. Og så fik vi undervisning i landets historie; Hvad består landet af – for eksempel er de ortodokse kristne, eller er de muslimer. Der var en sprogofficer, der kom ud og underviste os.
På missionerne synes jeg virkelig, at jeg er til nytte. Specielt med sprog. Jeg er halvt dansk, halvt fransk. Så i Kosovo fungerede jeg som kontakt mellem de danske og franske styrker, og jeg overvejer at blive sprogofficer.

I løbet af min første udsendelse til Kosovo fik jeg også en idé til et projekt, som jeg førte ud i livet på næste tur: Ved siden af Novo Selo-lejren ligger der en skole, som vi var nogle stykker, der besøgte, for at vise, at NATO-soldaterne ikke er farlige. Jeg fik idéen til en kontakt mellem børnene på skolen og en dansk skoleklasse. Både på skolen i Kosovo og på min gamle folkeskole i Danmark ville de gerne være med.

De danske børn lavede så tegninger, tog billeder og skrev breve, som jeg tog med på min anden mission. Her indkøbte jeg tegnegrej, som jeg forærede skoleklassen i Kosovo sammen med papir, som basen gav til projektet. Så blev de danske børns breve og tegninger besvaret med tegninger og breve fra børnene i Kosovo. Reaktionen fra de danske børn var utrolig positiv. Jeg ville vise de danske unge, hvordan børn har det andre steder, og det gjorde indtryk. Skolerne sender stadig breve til hinanden.

Jeg kan godt lide at komme ud og dele ud af det overskud, vi har med. Så jeg vil gerne udstationeres igen, gerne i en FN-mission.