Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Henriks fortælling

"Hjemmeværnet er et krydderi på tilværelsen"​

Jeg har lyst til at gøre nogle ting og støtte der, hvor det giver mening for mig. På den baggrund har jeg været medlem af Hjemmeværnet i 25 år. Jeg gør det for at få en anden vinkel på min tilværelse, hvor jeg kan krydre tilværelsen med noget mere, end det jeg får i mit civile erhverv.

Der er ingen faste arbejdstider i den frivillige del af Hjemmeværnet. Rykker vi ud på en opgave, arbejder vi til opgaven er løst, velvidende at man ligger fladt ned i tre dage bagefter. Det er en god indgangsvinkel, der giver mening for mig. For mig betyder det ikke så meget at træde i en uniform, fordi jeg har allerede en uniform på til hverdag, hvor jeg er ansat som Brandmester på døgnvagt ved Vestegnens Brandvæsen. For mig er det verdens bedste job – et job, hvor jeg har lige haft 20 års jubilæum.

Jeg var 17 år, da jeg søgte ind i Hjemmeværnet. Jeg begyndte i Marinehjemmeværnet, selv om jeg vidste, at jeg på intet tidspunkt ville ud og sejle. Men jeg tænkte, ”nu skal jeg være soldat”. Efter et par år som konstabel blev jeg ansat som portør på Glostrup Hospital. Et job, jeg for øvrigt havde fået gennem mit netværk i Hjemmeværnet. Senere blev jeg brandmand på fuldtid.

I en periode meldte jeg mig ud af Hjemmeværnet på grund af familielivet men savnede heldigvis Hjemmeværnet og meldte jeg mig derfor ind igen. Denne gang i et Livjægerkompagni på Svanemøllen Kaserne, hvor jeg for alvor fik ambitioner og tog alt, hvad jeg kunne, af befalingsmands- og lederkurser. Senere endte jeg i Stabskompagniet ved Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland.

I dag er jeg næstkommanderende i en nystartet bevogtningsdeling. Samtidig står jeg som administrator for styregruppen af sneberedskabet i Nordsjælland, som hører direkte under distriktet. Vi har cirka 32 frivillige kørere/vognkommandører til de pansrede mandskabsvogne (PMV’er) og har gennem hele vinterperioden otte frivillige soldater ”på vagt” hele døgnet.

En enkelt episode, som jeg synes er særlig kendetegnende for mit vedholdende engagement i Hjemmeværnet, stammer fra stormen Bodil i december 2013, hvor vi var indsat i Frederikssund med pansrede mandskabsvogne, som var hårdt ramt under orkanen og de efterfølgende oversvømmelser. Det var nogle spændende og intense dage. Jeg skulle have været til julefrokost på brandstationen, men meldte afbud. Den opgave ville jeg simpelthen ikke gå glip af.

Hold nu op, hvor det gav mening! Vi var synlige i gadebilledet, og folk skulle evakures gennem vandmasserne fra deres huse. I første omgang var vi indkaldt dagen før, fordi der var en masse træer, der var væltet. Da vi dagen efter var på vej hjem igen efter løst opgave, blev der ringet efter os igen med ordene: ”Kan I komme tilbage?”.

Årligt bruger jeg 250-300 timer på Hjemmeværnet. Timerne går primært med sne- og stormberedskab samt transportopgaver, hvor køretøjer eller materiel skal køres fra A til B. Udover det har vi et konstruktivt samarbejde med Livgarden i forhold til kørsel med blandt andet PMV til diverse arrangementer.

Her kan du finde flere personlige fortællinger fra Hjemmeværnet.

 Henrik Vang Olesen


Henrik er 47 år og fra Glostrup. I Hjemmeværnet er han menig og næstkommanderende i delingen.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring