Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

KAPC bliver til CSI

Fra den 1. juni er der ikke længere noget, der hedder Hjemmeværnets Kapacitetsopbygningscenter. I stedet vil du møde navnet Center for Stabiliseringsindsatser. Men det er ikke blot navnet, der er nyt. Det er organisationen også.

01-06-2015

Af kommunikationsrådgiver Jeanette Serritzlev, CSI


Center for Stabiliseringsindsatser (CSI) bliver fremover omdrejningspunkt for de internationale opgaver, som Hjemmeværnet bidrager til. Navneskiftet sker samtidig med en reorganisering af Hjemmeværnskommandoen. Med den nye organisation kommer Center for Stabiliseringsindsatser til at omfatte både det tidligere kapacitetsopbygningscenter og samtænkningssektionen i Hjemmeværnskommandoen.

”Der er sket meget, siden Kapacitetsopbygningscentret blev etableret i 2011,” siger kommandør Anders Friis, der er chef for CSI. ”Det nye navn understøtter bedre vores internationale engagement og bredden i de opgaver, vi løser.”

’Kapacitetsopbygning’ er ikke længere dækkende for de mange typer af indsatser, men blot ét element blandt flere. ’Stabiliseringsindsatser’ er således en samlebetegnelse, der dækker internationale operationer, militær støtte til civil genopbygning, militær kapacitetsopbygning og militær støtte til humanitære indsatser.

”Vores nuværende opgaver dækker blandt andet økonomiske rådgivere i Afghanistan og feltinstruktører til Irak. Derudover har vi samarbejdsprogrammer med USA, Estland og Georgien,” siger Anders Friis og fortsætter: ”Georgien er et godt eksempel på bredden i vores opgaver. Vi støtter med frivillige instruktører til den nationale hjemmeværnsskole og fast personel til stabsuddannelse. Derudover bidrager vi med en reserveofficer til en stilling som rådgiver i NATO’s team, der skal opbygge et Joint Training and Evaluation Center i Georgien.”

Sidstnævnte er en følge af Forsvarets nye HR-strategi, som betyder, at 
CSI ikke alene skal indtænke anvendelsen af Hjemmeværnets frivillige personel til blandt andet internationale opgaver, men også personel af reserven. Dette er også kendt som ’Delstrategi 9’ eller slet og ret ’DS9’. Som led heri samplaceres implementeringssekretariatet for DS9 med CSI.

CSI forbliver organisatorisk en del af Hjemmeværnskommandoen, men bliver i København.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224